Godt lysdesign med mennesket i fokus med Human Centric Lighting
Det prisvindende BIOLUX HCL-system har mennesket i fokus ved design af lys og sikrer et sundt og kreativt arbejdsmiljø. HCL, Human Centric Lighting eller biorytmelys – kært barn har mange navne.
Moderne livsstil – dårlig lyskvalitet
Kontorer med for lidt dagslys, mørke mødelokaler og kunstigt lys indtil sent om aftenen. I vores moderne samfund bevæger vi os længere og længere væk fra vores naturlige miljø. Dagslys er en af de vigtigste energikilder til vores biologiske rytme. Manglende dagslys kan forårsage alvorlig forstyrrelse af vores døgnrytme (vores indre ur) og massiv forringelse af vores præstationer og generelle velvære.
Fokus på menneskets behov med godt design af lys
Belysningsløsninger til moderne arbejdsmiljøer skal være designet til at fremme kreativ tænkning og høj koncentration ved arbejdsbordet, ved computere og på lagre og fabrikker. Human Centric Lighting sætter fokus på mennesker og deres behov for naturligt lys. Fleksibelt, sundt og effektivt.
Hvorfor Human Centric Lighting?
Med det rigtige lys på det rigtige tidspunkt skaber Human Centric Lighting et arbejdsmiljø, der simulerer ændringerne i naturligt dagslys med visuelle, biologiske og følelsesmæssige effekter.
Unikt for LEDVANCE BIOLUX HCL-systemet er muligheden for manuelt at justere lyset til forskellige arbejdsforhold med de fem foruddefinerede lysprofiler. Lysprofilen NATURAL simulerer det naturlige dagsforløb. BOOST og FOCUS forbedrer koncentration og produktivitet, mens CREATE understøtter kreativitet ved workshops og brainstorming - RELAX giver afslappende lys til pauserne.
Især i de nordiske lande har vi med vores lange vinterperiode og korte dage ekstraordinært behov for kunstig simulering af dagslys. Med BIOLUX HCL-systemet er du garanteret minimum 10 timers dagslys samt 10 timers nat reguleret efter årstiden.
Lys og rum – planlægning med HCL
Det ideelle HCL indendørs belysningskoncept tager højde for både de visuelle og de ikke-visuelle effekter af lys. Målet er derfor ikke kun at sikre god belysning, men også at tilsikre de positive effekter af naturligt døgnrytmelys indendørs. Se mere
BIOLUX HCL-systemet er især velegnet til brug på kontorer, hospitaler, lægeklinikker samt i ældreplejen og på plejehjem. De stimulerende tilstande for BIOLUX HCL-systemet øger produktiviteten og trivslen i løbet af dagen og forbedrer søvnkvaliteten om natten.
BIOLUX HCL-systemet vinder mange priser
Udover German Innovation Award i kategori “Excellence in Business to Business - Lighting Solutions” har LEDVANCE BIOLUX HCL-systemet tidligere vundet Red Dot Award i kategorien Product Design 2020 for det fremragende design af BIOLUX HCL Styreenhed. Samt sidst men ikke mindst er LEDVANCE den første virksomhed til at modtage det nye VDE kvalitetscertifikat for Human Centric Lighting (HCL) nogensinde og så med karakteren 3 ud af 3.
Eller i brochuren om BIOLUX® HCL-systemet
OM LEDVANCE
Med kontorer i mere end 50 lande og forretningsaktivitet i mere end 140 er LEDVANCE blandt de verdensførende leverandører af generel belysning til professionelle og forbrugere. Med oprindelse inden for generel belysning i OSRAM GmbH tilbyder LEDVANCE et bredt produktprogram med LED-armaturer til mange løsningsområder, intelligente løsninger til Smart Home og bygninger samt en af branchens største sortimenter af LED-lyskilder og traditionelle lyskilder.