Stockholm Furniture & Light Fair, Neri&Hu
Stemning fra Stockholm-messen
Så er verdens førende messe for skandinavisk design skudt i gang, og fra d. 5. til d. 9. februar kan man på Stockholm Furniture & Light Fair opleve nyheder, talere og events med fokus på nye tendenser inden for indretning og design.
Velkomstområdet på dette års messe er indrettet af kinesiske Neri & Hu, som har ønsket at forbinde produkterne med presserende samfundsmæssige problemer i Kina, nemlig den massive vandring fra land til by, som bogstavelig talt lægger landsbyer øde. Landsbyen ser mange som et ideal, der giver en positiv forståelse af fælleskab og tilknytning, hvilket man kan miste i større byer, hvis der ikke arbejdes med landskab, arkitektur og indretning til at skabe rammer, der kan noget tilsvarende.
På Stockholmmessen vil man således blive præsenteret for en lang og bugtet gyde, som man vil kunne opleve i en kinesisk landsby, der skiftevis folder og udfolder stier og nye lag af rumligheder for de besøgende. Selv udstillingen bliver selvfølgelig konstrueret af lokale håndværkere i svensk fyrretræ, logisk ud fra både et bæredygtighedsperspektiv, men også fint i tråd med at tænke lokalt på materialeniveau i en global verden, hvor koncepter og inspiration nemmere flyder på tværs af landegrænser.
Byggeri+Arkitektur dækker Stockholm Furniture & Light Fair, og vi publicerer løbende stemningbilleder og videoer:
Lyndon Neri
Kort interview med Khodi Feiz
Michael Seum - Vice President of Design at GROHE, Germany