
REFAB restaurant
New Yorker-væg med designfrihed
REFAB hylder den klassiske New-Yorker væg og folder det rå design ud til et modulært system, der kan kombineres med hylder og skabe.
REFAB er en nyfortolkning af den klassiske New Yorker-væg, hvor Retail Fabrikken har taget den oprindelige konstruktion og de rustikke detaljer og ført dem op til et nutidigt og enkelt designsprog. Her er skåret ind til benet for at fremhæve de unikke kvaliteter.
I REFAB bliver den klassiske glasvæg foldet ud i et modulært system. New Yorker-væggen kan stå alene eller sættes sammen som rum, reoler m.m., lige som man ønsker. Det er første gang, man ser en New Yorker væg, der er mere end en rumdeler. REFAB kan kombineres med hylder, akustikplader og skabe, så designmulighederne bliver endnu flere.
Retail Fabrikken designer indretningsmiljøer til detailmarkedet i Danmark og udlandet for blandt andre Copenhagen Coffee Lab, ONLY, Palæo, Jaqueline de Yong og Mos Mosh. Alt interiør op tegner de selv op og producerer prototyper, men det er første gang, at de sætter en produktlinje i verden.
Et levende og enkelt design
- REFAB udviklede vi under Corona, hvor mange af vores kunder var lukket ned. Dengang var vi lige flyttet ind i en gammel lampefabrik i Haderslev og manglede en rumdeler, der passede til bygningen. REFAB er allerede en del af indretningen i Copenhagen Coffee Labs cafeer rundt om i verden. Men vi syntes, at designet kan så meget mere, siger Helge Bothmann, CEO og ejer af Retail Fabrikken:
- Vi er virkelig stolte af designet. Det er et internationalt design med gods i og med gode detaljer i bolte og glaslister. Det er ikke noget, man lige kan finde på ethvert hjørne.
Cirkulært design
- Vi tilstræber altid at lave et design, der holder i lang tid og arbejder gennemgående med cirkulært design. Derfor tilbyder vi at tage væggen tilbage for at genanvende den efter endt brug. Vi smelter jernet om til genanvendelse, eller væggen bliver malet op igen.
Fleksibilitet og frihed
Med sin enkle stil kan REFAB passe ind i både kontormiljøer, restauranter, cafeer, butikker og moderne hjem. I farvepaletten kan man vælge alle farver og skabe sin personlige New Yorker-væg, lige som man ønsker.
Retail Fabrikken rådgiver om designløsninger og hjælper med beregninger og montage. I nær fremtid kommer en 3D konfigurator på hjemmesiden, hvor kunderne selv kan lege med designet.