Mørkets lys

 

Iben Winther Orton, Lysdesigner fra Lightscapes

Helt bibelsk kan man begynde et udendørs lysdesign med ordene: Først er der mørke. For naturens grundtilstand om natten er mørke, kun afløst af månelys og – her i Norden – de lyse sommernætter.

Vi mennesker har dog for længe stræbt efter et kunstigt nattelys. Der er nærmest gået inflation i vores iver efter at vende et afbalanceret og naturligt mørke til et kunstigt og kontrastfuldt nattebillede.

Jeg vil gerne som lysdesigner udbrede terminologien ”Mørkets lys”, der sidestiller det naturlige mørke med det ’elektriske mørke’.

Bålet var vores første kilde til et samlende nattelys. Senere kom den enkeltstående gaslampe i gadebilledet; stadig med store åbne pladser og brede gader med lave facader uden blændende gadedørslamper og oplyste tv-stuer.

I dag kender vi billedet af et natligt danmarkskort oplyst i et netværk af prikker, hvor storbyer som lysende hvide plamager og mindre byer som perler på en snor tegner et komplet billede af landets menneskeskabte infrastruktur.

Her bevæger vi os trygt gennem natten, vi ’skærmer’ os i lyset mod hærværk, mod overfald, og tager hele døgnet i brug til vores moderne liv.

Jo mere lys vi sætter op, jo mere lys kræves i de omkringliggende områder, der ellers fremstår som mørke og utrygge områder.

Så hver belysning kalder på endnu en lampe, og sådan kan det elektriske lys sprede sig som ringe i vandet, indtil alt er forbundet.

illustration af Lightscapes

Se nu for jer, hvordan samme natlige danmarkskort har et tilsvarende netværk af spor for nattens dyr og insekter, som hen over året lever et liv med mørket; fra vinterens dybe mørke til de lyse sommernætter.

Her er yngel, overlevelse, døgnrytme, navigation og sikkerhed afhængig af naturens mørke. Tænk hvis vi lod naturens infrastruktur være dominerende med store mørke plamager og mørke forbundne favnepassager, som sorte perler på en snor?

Biodiversitet handler derfor også om designet af menneskets brug af lys.

                      

Behov for mørke

Reelt har også vi mennesker bedre af at lade mørket falde naturligt over os. Vores døgnrytme, nattesøvn, hormonbalance og livskvalitet har brug for mørket.

Mennesket har fotopisk syn ligesom mange dyr, dvs. selvom vi godt kan orientere os i mørke, følger vi en døgnrytme med vågentid om dagen og søvn om natten. Lys døgnet rundt forstyrrer, fordi vågentiden udvides.

Dyr med nattesyn, skotopisk syn, er aktive om natten og sover om dagen, og både deres aktive tid og areal indskrænkes, når vores ’elektriske mørke’ med hvidt kunstlys dominerer.

Når vi designer nattens belysning, bør vi tage udgangspunkt i mørkets kvalitet for både mennesker og fauna.

For skåret helt ind til benet, er der ingen biologisk grund til at oplyse natten, kun en civilisatorisk grund.

Ofte fremstår bygninger relativt oplyste i sig selv og der er ofte rum nok til at byde på steder, hvor biodiversiteten kan hvile i reflekteret månelys og hvor vi alle kan se stjernerne på en klar nattehimmel.

Kan vi udfordre krav til det uniforme lysniveau, for i stedet at åbne op for brugen af vores sanser og overlegne syn, i et rum hvor lys og mørke er afbalanceret?

Vi skal placere hver eneste lampe ud fra dens egen eksistensberettigelse med det rette lysniveau, optik, farve, kvalitet, lyspunkthøjde og placering.

Hver lyskilde i mørket skal være et lysstøttepunkt i landskabet, hvor tryghed for alle arter er baseret på netop balance mellem mørke og lys. Herved vil ingen arter, heller ikke mennesket, blændes af for meget lys eller miste sin sigtbarhed af for meget eller for lidt lys eller lys i den forkerte farve.

Jeg skelner mellem lyskvalitet og belysningskvalitet. For bare at designe én lampe med alle de rigtige optiske, spektrale og styringsmæssige egenskaber skaber ikke i sig selv et godt lys for biodiversiteten.

I stedet er vi nødt til at tage udgangspunkt i en belysningskvalitet, der er steds- og brugerdefineret og tager udgangspunkt i naturens, inkl menneskets, behov set i forhold til omgivelsernes naturlige lys og mørke.

 

 

illustration af lightscapes

 

Naturens indre ur

For at give et konkret eksempel: Bispebjerg Kirkegård i København fik en ny lille plads og indgang med krav til elektrisk oplysning i overgangen mellem gaderummet og mørket på kirkegården.

Med udgangspunkt i mørket leder lysdesignet mennesket mellem mørke og lys ved en blød og skjult oplysning af en rød murstensvæg, som sender endnu blødere reflekteret lys ud i rummet, i menneskelig højde.

Det lys giver også en amber oplysning af terræn, netop hvor den nye plads møder gaderummet. Lysniveauet ligger langt under normalen, men lys og materialer spiller sammen og derfor opleves rummet oplyst.

Lyset selv er blødt og varmt i farven og forstyrrer således ikke nattens sværmere i samme grad som det hvide lys. Samtidig får vi som mennesker også lov til at føle os trygge i dette afbalancerede bløde lys.

Lyset på pladsen dæmpes/slukkes i henhold til det astronomiske ur, skumringstimerne og i løbet af natten, ligesom det reguleres i henhold til årstider og løvets sæsoner. Flere reguleringer kunne for sin vis tilføjes, f.eks. yngleperioder og dyrenes migrationsperioder.

Lad det naturlige mørke gå hånd-i-hånd med lyset og vi får et bedre, et balanceret og naturligt udemiljø for natur og mennesker.         

Illustration af Lightscapes