Michael Anker fra Anker & Co: Tænk lyset ind fra start
Lys i en brydningstid. Mød Michael Anker fra Anker & Co til en samtale om behovet for en revurdering af belysningens plads i projektforløbet – og nødvendigheden af at tænke lyset ind fra start som en naturlig del af fremtidens arkitektur.
Med over 25 års indsats i belysnings- og designbranchen står Michael Anker og team bag utallige belysningsprojekter til alt fra butikker og kontorer til hoteller, restauranter, udendørsområder og private boliger. Det er med andre ord en erfaren røst, der taler – hurtigt og engageret – over en Corona-sikker telefonforbindelse om begejstringen for lysets verden og udfordringerne i samme anno 2020:
-Arkitekter har mange gode visioner. De er til gengæld sjældent specifikke omkring belysningskravene, som i vid udstrækning overlades til ingeniører, og så kan det blive ret teknisk, mekanisk og ren økonomi, mens det halter mere med æstetikken og hele oplevelsen af lys.
Minefeltet
Michael Anker ser derfor et påtrængende behov for en revurdering af lysets rolle fra projektstart og adresserer arkitekterne med, om ikke et opråb, så en udstrakt hånd og en venlig opfordring:
-Vi er midt i en brydningstid, og når vi indleder designprocessen står vi i et minefelt. Det ligger midt mellem arkitektens visioner, ingeniørernes nødvendige krav, entreprenørens budget – og ikke mindst lejerens ønsker til lyset. Derfor siger jeg også til arkitekterne: Tænk lyset ind fra starten. Hold fast i, hvad der er sat af som beløbsramme til belysningen. Og tag fat i lysspecialister, sådan nogle som os, fra start, så både de æstetiske ønsker, styringen og alt det tekniske omkring lyset ikke ofres på økonomiens alter, hvilket let kan ske, hvis man ikke har sin dækning i orden. Det handler i høj grad om tidlig forventningsafstemning, siger Michael Anker.
Han peger på eksempler på arkitektur, hvor der f.eks. er afsat 120 mio. kr., hvor forskellen på en skrabet belysningsløsning og den kuraterede, tilpassede belysningsløsning vil udgøre max. 1-2 mio. kr., dvs. en merpris på kun 1-2 % af det samlede beløb. Det er med andre ord en forsvindende lille del, og det vil i sidste ende kun blive dyrere ikke at indtænke belysningen ordentligt, fordi den så vil være utilstrækkelig og derfor uundgåeligt føre til utilfredshed og større investeringer sidenhen.
Omkostningerne og plusserne
Mens det tilbage i bl.a. 1960’erne var uhørt, hvis arkitekten ikke var inde over belysningsdelen, så er dét aspekt ifølge Michael Anker i dag ofte helt udvandet i en tid, hvor det let kan komme til at handle alt for meget om budget, økonomi, europæiske normer osv.:
- Det er jo forståeligt, for hvis man som arkitekt afleverer et projektforslag og så også skal kloge sig på lyset, så skal man virkelig have styr på alt det tekniske, programmeringen, styringen, teknologien, det digitale osv. Ellers ryger værdien og respekten for alt det andet i projektet, og så bliver man måske lidt bange for det. Derfor opfordrer jeg netop også til, at man tager sådan nogle som os med fra start. Som kender det tekniske. Som kan afstemme med ingeniørerne, med budgettet og som ved, hvad der gør lejerne glade, siger Michael Anker, og pointerer:
-Det bliver kun dyrere i den sidste ende, hvis man ikke tager stilling til belysningen fra begyndelsen af projektet, og vi ved, at god belysning medvirker til at give gladere medarbejdere, bedre trivsel, større effektivitet og færre sygedage. Parallelt med vores arbejde med belysningen så kommer vores erfaring med styring og programmering bygherre og entreprenør til gode. Dermed opnår man nemt en besparelse, der mere end rigeligt dækker en merpris for kvalitetsbelysning.
Det gode lys
Det har været en lang vandring ifølge Michael Anker. Hvor belysningen ikke er blevet tænkt ind i projektet fra begyndelsen. Det er dog en tendens, at det er ved at ske. Og der er i høj grad også eksempler på det modsatte. Hvor bygherre og arkitekter omfavner belysningen visionært og konstruktivt allerede i planlægningsfasen som en naturligt integreret del af hele projektet.
To kendte eksempler herpå, som Anker & Co har været stærkt involveret i, er restauranterne Alchemist og Noma på Refshaleøen, hvor lyset ifølge Michael Anker i begge tilfælde er blevet så vellykket, netop fordi lysprogrammeringen og -designet er tænkt ind fra starten i et tæt samarbejde med bygherrer og arkitekter.
På Restaurant Alchemist står køkkenchef Rasmus Munk i de gamle B&W-haller nu bag en næsten 25 gange større Alchemist 2.0, hvor lys, lyd, duft, tekstur og æstetik går op i en højere helhed. Her har Anker & Co i tæt samarbejde med bygherre og den engelske arkitekt Mike Duncalf designet og leveret belysningen samt bl.a. specialudviklet mange af lamperne specifikt til de ekstraordinære nye omgivelser. Dermed har belysningen skabt et unikt, næsten filmisk og komplet sanseindtryk, der understøtter restaurantens gastronomiske filosofi. Og noget tilsvarende, der prioriterer den konkrete sammenhæng højt, gør sig gældende på restaurant Noma:
-Vi er altid meget kontekstorienterede og har f.eks. talt med mange medarbejdere fra opvasker til ejer først. Lyset skal afspejle, hvad det er for et sted og hvilken slags mennesker, og når der på spisesteder som Noma er forskellige gastronomiske sæsoner, så skal lyset også reflektere dét, hvorfor vi bl.a. har programmeret en skiftende årstids-/kalenderbelysning.
-Vi udviklede endda en helt ny teknologi til stedet, og overordnet er belysningen et udtryk for ejer René Redzepis ønske om at skabe en gennemført nordisk oplevelse, hvor mad, belysning og interiør udtrykker én og samme idé med nordisk stemning. Det fortæller Michael Anker om belysningsprojektet af Studio David Thulstrup og Anker & Co til Noma. Projektet vandt i 2019 Den Danske Lyspris, og efterfølgende var det blandt de nominerede til Nordisk Lyspris 2020.
Lys, skygger og teknik
Et tredje eksempel er det nye svenske designhotel BLIQUE by Nobis i Stockholm, der vandt Sveriges Arkitekters prestigefyldte interiørarkitekturpris ”Guldstolen 2019”. Her har Anker & Co kurateret al hotellets ekstraordinære belysning i tæt samarbejde med arkitektfirmaet Wingårdhs og Nobis Hospitality Group. Designhotellet omfatter hhv. en ældre fabriksbygning tegnet af den legendariske arkitekt Sigurd Lewerentz (1885-1975, red.) og en kontorbygning, der nu er blevet forvandlet til ét moderne, urbant hotel, hvor bl.a. alle zoner har sin egen lysprogrammering og styring:
-Det, der gør lys spændende, er at der ikke er det samme lys overalt. Skygger er det vigtigste arbejdsredskab for os. Kontrasterne, forskellige scenarier og zoner, sceneskifterne mellem rum, tid på dagen og årstid. Lys i sig selv råber jo ikke på opmærksomhed, og jo mindre, der bliver lagt mærke til det, desto større succes for os, for så opleves det ”bare”. Det er det æstetiske. Men samtidig er f.eks. styring lige så vigtigt at få med fra start. Vi er både tekniknørder og designæstetikere hos Anker & Co, men det tekniske er utrolig vigtigt at få med fra begyndelsen. Succesen og forudsætningen for alt det her er, at det tekniske er der og fungerer, påpeger Michael Anker.
Eksemplerne er talrige, men lad os på falderebet nævne endnu ét, der illustrerer bredden i Anker & Cos arbejde inden for al slags B2B. I hovedkvarteret for den alternative dagligvarebutikskæde Normal i Skanderborg er der igen arbejdet kontekstorienteret. Variation og overraskelser er nøgleord hos Normal, og det afspejler sig derfor også i indretningen og belysningen i domicilet via bl.a. variationer i zoner, rumtyper og de mange forskellige typer lys. Det gælder bl.a. store, cirkulære lamper placeret asymmetrisk for at understøtte fornemmelsen af variation samt pendler, der medvirker til at pege ting, rum og arbejdssituationer ud. En belysningsløsning, der alt i alt er blevet skabt på baggrund af tidlig forventningsafstemning, kreativ dialog og et tæt samarbejde med bygherre og arkitekter.
Tænk fremtiden ind
De gode og vellykkede eksempler til trods, så er det i mange tilfælde fortsat en udfordring at få flyttet tankegangen, så belysningen langt oftere og bedre bliver tænkt ind i projektet helt fra start. Den tekniske udvikling går rigtig stærkt, og der er muligheder, man ikke vil kunne udnytte uden den fornødne viden og knowhow. Og det bliver som nævnt kun dyrere i den sidste ende, hvis man ikke får tænkt lyset tidligt ind:
-Vi lever i en brydningstid med ny teknologi og viden, hvor dynamisk lys, bluetooth, styring og IOT er begreber, man ikke kommer uden om i fremtiden – eller allerede nu. Store internationale virksomheder er f.eks. gået sammen om at lave en standardiseret protokol, så de forskellige ting og brandprodukter kan tale sammen. Det bliver så intuitivt, at en 5-årig kan programmere det. Og det er jo fantastisk, meningen er jo netop, at det skal blive bedre, nemt at tilgå og i bedste fald samtidig billigere.
Men tilbage står først som sidst den opfordring, der både handler om tidlig forventningsafstemning, langsigtet økonomisk tænkning og medarbejderes trivsel i morgendagens bygninger, hvor vi tilbringer så stor en del af vores tid:
-Tænk lyset ind helt fra starten. Det er en udvikling og en tendens, der endelig er i gang, men det haster også. For det er ganske enkelt nødvendigt at tænke lyset ind tidligt i fremtidens arbejdspladser, hoteller, restauranter, domiciler osv. Så tag os med fra begyndelsen. Vi skal alle blive klogere og bedre, og hos os er vi selv vore egne hårdeste kritikere. Men det gælder bredt, også hos f.eks. installatørerne, som er nødt til at få efteruddannelse mht. programmering af oplevelseslys samt KNX-certificering, så de kan bruge teknologien optimalt fremover til glæde for bygherre og brugere, slutter Michael Anker.