Krav til kildesortering på arbejdspladsen i 2023: En udfordring for de projekterende
Fra første januar 2023 gælder reglerne for affaldssortering ikke længere kun for private husholdninger, og Flemming Kold, adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Peoples, som bl.a. tilbyder produkter indenfor affaldssortering, fremhæver, at vi fremover også skal tænke kildesortering ind i udarbejdelsen af ejendomme, arbejdspladser, institutioner og andet – lige fra projekteringen til udførelsen og slutteligt til den endelige drift.
"BD-XL, 69x35 med 3 indkast"
Hvad er kildesortering?
Kildesortering er den grundlæggende idé, at affaldssortering skal foregå det sted, hvor affaldet “produceres”. Med andre ord så er kildesortering dét at sortere sit affald direkte i hjemmet, på uddannelsesinstitutionen eller på arbejdspladsen. Dér hvor affaldet “produceres”, skal det sorteres, inden det ryger til videre behandling. Ved kildesortering opdeler man de forskellige fraktioner af affald hver for sig.
De ti forskellige fraktioner til kildesortering
Kildesortering kender du højst sandsynligt fra det private. I øjeblikket sorteres affald nemlig i op til ti forskellige fraktioner, som kommunerne indsamler fra husstandene. Det drejer sig om madaffald, glas, papir, mad- og drikkekartoner, pap, metal, plast, tekstilaffald, farligt affald og restaffald.
Ved det kommende årsskifte gælder reglerne for affaldssortering dog ikke længere kun for private husholdninger. Pr. 31. december 2022 skal alle affaldsproducerende virksomheder – hvilket i princippet betyder alle danske virksomheder med et CVR-nummer – ifølge Miljøstyrelsens Affaldsbekendtgørelse nemlig sortere deres affald til særskilt indsamling.
Så udover at byggepladsen eller tegnestuen som arbejdsplads skal kildesortere, skal sortering af affald nu indtænkes i tegninger, løsninger og projekter, så der tages hensyn til både æstetik, funktion og praktikalitet.
Flemming Kold, Founder og Adm. Direktør i Peoples.dk
Gode overvejelser: Sådan sikrer du korrekt og optimal kildesortering på arbejdspladsen
De kommende regler for affaldsproducerende virksomheder stiller nye og højere krav til sortering af affald. Det medfører samtidig også mange spørgsmål.
I Peoples har vi samlet en række overvejelser, der bør gøres, inden vi overgår til de nye regler – både som privat slutbruger og som rådgiver i byggebranchen.
Indledningsvis skal man overveje, hvad der er de optimale beholdere til affaldssortering, herunder:
Hvor mange fraktioner skal man sortere? Hvor meget affald producerer man til hver fraktion og hvor ofte ønsker man at tømme hver fraktion? Hvilke fraktioner må og vil man slå sammen?
Og hvor store eller små skal hver fraktion derfor være? Er det for eksempel et kontor, der producerer meget papir, pap og plastik og intet affald af glas?
Så skal stationerne naturligvis indrettes derefter – derfor er fleksible og tilpasningsparate systemer vejen frem.
Du skal også overveje, hvor affaldsbeholderne skal placeres. Hvilke steder kommer der mange brugere forbi – og hvilken slags affald har de med sig? Og hvor meget plads er der overhovedet at give af til skraldespande?
PFA - BD3L med 5 indkast
Sidst er der også designet og de små features. Hvilken stil har det øvrige interiør? Hvad med farve – og skal beholderne udsmykkes med ikoner eller tekst?
Hvad med ergonomien og arbejdsmiljøet? Skal beholderen have hjul, så den let kan flyttes? Skal den tømmes ”ud af fronten” til gavn for rengøringspersonalet? Skal den udstyres med sikkerhedslås til fortroligt papir? Eller…
Spørgsmålene og mulighederne er mange, hvorfor det er vigtigt at finde en samarbejdspartner, der kan rådgive virksomheden.
Derfor er kildesortering vigtigt
Korrekt sortering af sit affald er vigtigt, fordi man derved kan sikre, at begrænsede ressourcer bliver udnyttet bedst og længst muligt.
Undlader man at sortere sit affald, blandt andet ved at smide alt affaldet ud som restaffald, bliver det håndteret ukorrekt og bare brændt af. Det vil resultere i ressourcespild. Rene fraktioner, der bliver behandlet korrekt, kan udnyttes optimalt.
For eksempel bliver organisk affald til grøn energi, metal bliver til nye genstande af metal og plastik – som er lavet af olie, der er en begrænset ressource – bliver genanvendt til ny plastik.
Affaldssortering er ikke bare et modefænomen, men en vedvarende del af en bæredygtig fremtid!