KMD konference
Fremtidsforsker Tamira Snell ser køkkenet som et samfundsmæssigt pejlemærke
Hvordan ser køkkenets rolle ud for boligindretning nu og i fremtiden? Hvad vil slutbrugerne efterspørge i fremtiden, og hvilke eksisterende tendenser vil eskalere, og hvilke nye dynamikker vil opstå? Det giver fremtidsforsker Tamira Snell et bud på.
Køkkenet og endnu længere tilbage ildstedet har altid været samlingspunktet for mennesker uanset tid og sted. Men hvordan køkkenet har været samlingspunkt, samt hvilke associationer og andre funktioner der har og vil omgive køkkenet før, nu og I fremtiden, er bestemt ikke statisk. Hvordan ser tendenserne ud nu og i fremtiden? Hvordan med materialer, genanvendelse, fleksibilitet, funktionalitet, forhold mellem ude og inde/stue og køkken?
Spørger man Senior Advisor & Futurist, Tamira Snell fra Copenhagen Institute for Futures Studies, lyder hendes analyse bl.a. på, at man først og fremmest skal se køkkentendenser i forhold megatrends – det vil sige i forhold til en større samlet strømning. Hun har siden 2013 kigget på udviklingen inden for køkkener ud fra sin baggrund som sociolog.
– Køkkenet er ofte forbundet med hjemmets hjerte, da det er boligens centrum. Ud over madlavning har køkkenet i dag fået en multifunktionel rolle, da vi i høj grad lever i denne del af boligen – vi arbejder på digitale devices, vi bruger tid på underholdning, vi er sociale med familie og venner osv., siger Tamira Snell og påpeger, at der sker rigtig meget i vores omverden i disse år.
– Det betyder, at vores boliger tilpasser sig de samfundsmæssige ændringer, og det har man især kunne aflæse på den kulturhistoriske udvikling af køkkener. Boligens andre rum har også forandret sig over tid, men især køkkenets udvikling fra lav til høj status er interessant, forklarer Tamira Snell og fortsætter:
– I starten af 1900-tallet var køkkenet gemt væk i kælderen eller ud til baggården. Det var et arbejdssted for tjenestefolk og var langt fra hjertet i hjemmet. Det havde ikke høj status som i dag. I årene fra 1920’erne og frem havde de færreste råd til tjenestefolk, så køkkenet fik en ny placering – husmoderen overtog det, fortæller Tamira Snell og understreger, at køkkenet dermed fik en central rolle med nem og direkte adgang.
I løbet af de sidste 50-60 år har køkkenet fået tildelt højere og højere status. Gæster inviteres til middag, og man viser gerne sit køkken frem, ligesom maden ofte indtages i køkkenet.
– Omkring 2000 opstår samtalekøkkener, hvilket rent sprogligt fortæller om nye kulturelle normer. I løbet af de sidste 40 år begynder køkken at blive genstand for et fokus på design og æstetik. Køkkenet skal vise, hvem ejeren er, og vores personlige smag vægtes højt. Det er blevet et af de områder, hvor vi kan udtrykke hvem vi er, og hvilket værdifællesskab vi hører til siger Tamira Snell.
- Særligt i byerne ser man, at stue og køkken slås sammen, dels for at få mere plads, dels for at fungere som et socialt samlingspunkt. Køkkenet er hjertet og knytter bånd mellem de forskellige livsfaser. I børnefamilier kan forældrene stå i køkkenet, samtidig med at de holder høje med deres poder, siger Tamira Snell.
Men bliver køkkenet ved med at se ud, som det gør i dag? Det tror Tamira Snell, at det gør på nogle punkter, men ikke på andre . Hun opfordrer til, at man igen kigger på megatrends. Hos Copenhagen Institute for Future Studies opererer man med 14 megatrends, som påvirker hvordan vi agerer og ændrer os som mennesker. Nye adfærdsmønstre vil influere på køkkeners placering, men også hvad køkkenet bruges til.
– De to særligt vigtige større megatrens er den demografiske udvikling og urbanisering. Det er forbundne størrelser. I 2009 nåede man et tipping point, da halvdelen af jordens befolkning nu bor i byer. I 2050 vil det være ca. 80 pct., og Danmark følger tendensen, siger Tamira Snell og fortsætter:
– Vi kommer til at bo tættere og tættere og på mindre plads, hvilket kan betyde, at køkkenet nedskaleres i størrelse. Der kommer andre måder at være sociale på, f.eks. med fællesspisning, bæredygtige bofællesskaber i landsbyer og en generel flydende livsstil, som kan skifte i behov fra dag til dag, uge til uge, time til time, siger Tamira Snell og nævner de moderne familieformer med samarbejde på tværs af generationer og såkaldte LAT, Living Apart Together.
En dimension er den digitale udvikling, hvor begreber som convenience og teknologisk simplificering af hverdagen tæller.
- I kort form, kan vi se at urbaniseringen, som global megatrend, har indflydelse på vores behov og også hvordan vi indretter os i hjemmet. Begreber som ‘small space living’, hvor vi bor på mindre plads end vi typisk gør udenfor byerne, betyder at multifunktionelle løsninger er vokset frem. Dette kan forventes at forblive relevant fremadrettet i takt med den stigende urbanisering, forklarer Tamira Snell, som understreger, at selv om 9-17-arbejdslivet har fået et andet take efter covid19-pandemien, er kontorbygninger på ingen måde afskaffet.
- Der er kommet mere rummelige rammer i forhold til behovet for fysisk fremmøde, men der vil altid være et behov for kontorfaciliteter, møderum, kantiner, køkkener osv., som dog aldrig vil være statisk, men også vil forme sig efter den tidsånd vi lever i, slutter Tamira Snell.
Spørger man Senior Advisor & Futurist, Tamira Snell fra Copenhagen Institute for Futures Studies, lyder hendes analyse bl.a. på, at man først og fremmest skal se køkkentendenser i forhold megatrends – det vil sige i forhold til en større samlet strømning. Hun har siden 2013 kigget på udviklingen inden for køkkener ud fra sin baggrund som sociolog.
– Køkkenet er ofte forbundet med hjemmets hjerte, da det er boligens centrum. Ud over madlavning har køkkenet i dag fået en multifunktionel rolle, da vi i høj grad lever i denne del af boligen – vi arbejder på digitale devices, vi bruger tid på underholdning, vi er sociale med familie og venner osv., siger Tamira Snell og påpeger, at der sker rigtig meget i vores omverden i disse år.
Tamira Snell er Senior Advisor & Futurist hos Copenhagen Institute for Future Studies.
Fra kælder til samtale
Vanerne omkring forbrug ændrer sig hele tiden, hvilket igen influerer måden, hvorpå vi bruger køkkenet. Der sker en løbende udvikling i forhold til, hvordan vi bruger køkkenet.– Det betyder, at vores boliger tilpasser sig de samfundsmæssige ændringer, og det har man især kunne aflæse på den kulturhistoriske udvikling af køkkener. Boligens andre rum har også forandret sig over tid, men især køkkenets udvikling fra lav til høj status er interessant, forklarer Tamira Snell og fortsætter:
– I starten af 1900-tallet var køkkenet gemt væk i kælderen eller ud til baggården. Det var et arbejdssted for tjenestefolk og var langt fra hjertet i hjemmet. Det havde ikke høj status som i dag. I årene fra 1920’erne og frem havde de færreste råd til tjenestefolk, så køkkenet fik en ny placering – husmoderen overtog det, fortæller Tamira Snell og understreger, at køkkenet dermed fik en central rolle med nem og direkte adgang.
I løbet af de sidste 50-60 år har køkkenet fået tildelt højere og højere status. Gæster inviteres til middag, og man viser gerne sit køkken frem, ligesom maden ofte indtages i køkkenet.
– Omkring 2000 opstår samtalekøkkener, hvilket rent sprogligt fortæller om nye kulturelle normer. I løbet af de sidste 40 år begynder køkken at blive genstand for et fokus på design og æstetik. Køkkenet skal vise, hvem ejeren er, og vores personlige smag vægtes højt. Det er blevet et af de områder, hvor vi kan udtrykke hvem vi er, og hvilket værdifællesskab vi hører til siger Tamira Snell.
Åbne køkken-alrum
Køkkener fås nu i mange forskellige stilarter – fra landbostil til hyper moderne. Køkkenet må gerne signalere, hvilen stamme man hører til. Det er blevet en identitetsmarkør, og det er ikke længere et afgrænset areal i boligen, men i langt højere grad et køkken-alrum, hvor familien mødes med spil, lektier og socialt samvær.- Særligt i byerne ser man, at stue og køkken slås sammen, dels for at få mere plads, dels for at fungere som et socialt samlingspunkt. Køkkenet er hjertet og knytter bånd mellem de forskellige livsfaser. I børnefamilier kan forældrene stå i køkkenet, samtidig med at de holder høje med deres poder, siger Tamira Snell.
Men bliver køkkenet ved med at se ud, som det gør i dag? Det tror Tamira Snell, at det gør på nogle punkter, men ikke på andre . Hun opfordrer til, at man igen kigger på megatrends. Hos Copenhagen Institute for Future Studies opererer man med 14 megatrends, som påvirker hvordan vi agerer og ændrer os som mennesker. Nye adfærdsmønstre vil influere på køkkeners placering, men også hvad køkkenet bruges til.
– De to særligt vigtige større megatrens er den demografiske udvikling og urbanisering. Det er forbundne størrelser. I 2009 nåede man et tipping point, da halvdelen af jordens befolkning nu bor i byer. I 2050 vil det være ca. 80 pct., og Danmark følger tendensen, siger Tamira Snell og fortsætter:
– Vi kommer til at bo tættere og tættere og på mindre plads, hvilket kan betyde, at køkkenet nedskaleres i størrelse. Der kommer andre måder at være sociale på, f.eks. med fællesspisning, bæredygtige bofællesskaber i landsbyer og en generel flydende livsstil, som kan skifte i behov fra dag til dag, uge til uge, time til time, siger Tamira Snell og nævner de moderne familieformer med samarbejde på tværs af generationer og såkaldte LAT, Living Apart Together.
En dimension er den digitale udvikling, hvor begreber som convenience og teknologisk simplificering af hverdagen tæller.
- I kort form, kan vi se at urbaniseringen, som global megatrend, har indflydelse på vores behov og også hvordan vi indretter os i hjemmet. Begreber som ‘small space living’, hvor vi bor på mindre plads end vi typisk gør udenfor byerne, betyder at multifunktionelle løsninger er vokset frem. Dette kan forventes at forblive relevant fremadrettet i takt med den stigende urbanisering, forklarer Tamira Snell, som understreger, at selv om 9-17-arbejdslivet har fået et andet take efter covid19-pandemien, er kontorbygninger på ingen måde afskaffet.
- Der er kommet mere rummelige rammer i forhold til behovet for fysisk fremmøde, men der vil altid være et behov for kontorfaciliteter, møderum, kantiner, køkkener osv., som dog aldrig vil være statisk, men også vil forme sig efter den tidsånd vi lever i, slutter Tamira Snell.
