En ny, monitoreret skabsløsning imødekommer markedets ønske efter fleksible løsninger.
Fleksible indretningsløsninger er populære
Hos indretningsleverandøren Sono Danmark er omsætningen i 2024 steget 40 % sammenlignet med samme periode året før. Varm modtagelse af deres innovative løsninger og SKI-aftaler på plads giver optimisme.
Lars Hauch, direktør for Sono Danmark.
Indretningsmarkedet udvikler sig konstant og stiller nye krav, og Sono Danmark har valgt at fokusere på deres kerneområder i første halvdel af 2024. Og det har båret frugt. Den målrettede strategi har sammen med produktudvikling givet en markant stigning i omsætningen sammenlignet med 2023.
- Vi har fokuseret primært på garderobe og industri, hvor vi har god erfaring at bygge videre på. I industrien er der stor efterspørgsel på komplette indretningsløsninger, og de udgør en betydelig del af vores salg i Danmark, fortæller Lars Hauch, direktør for Sono Danmark i en pressemeddelelse.
Efterspørgslen efter mere grønne løsninger er også steget.
- Flere kunder og entreprenører efterspørger miljøvaredeklarationer på indretningen, så de kan dokumentere CO2-aftrykket for hele projektet. Derfor har vi allerede EPD’er på en stor andel af vores produkter, og der kommer hele tiden flere til, siger Lars Hauch.
Nyt, monitoreret garderobeskab sikrer optimal udnyttelse af pladsen
Et af de mest populære nye produkter hos Sono Danmark er et innovativt garderobeskab med indbygget monitor, der gør det lettere at administrere plads og skabe, også på afstand.
- De nye garderobeskabe kan monitoreres og styres på afstand. Det betyder f.eks., at der nemt kan sendes en kode til nye medarbejdere, som så straks kan bruge skabet.
- Samtidigt kan facility manageren let følge med i, om de forskellige skabe rent faktisk bliver brugt, eller om de står tomme i uger og måneder, forklarer Lars Hauch.
Denne løsning imødekommer behovet hos mange virksomheder, der ofte oplever problemer med ubenyttede skabe og ineffektiv pladsudnyttelse.
- Vi er derfor rigtigt glade for at kunne hjælpe med en innovativ og fleksibel løsning, der sikrer det fulde overblik og dermed optimal pladsudnyttelse, siger direktøren.
Sono Danmark oplever en øget efterspørgsel på komplette indretningsløsninger
SKI-aftale på plads
Sono Danmark har i år styrket deres position på markedet gennem en fusion af indkøbs- og salgsselskaber. Derved har man opnået højere effektivitet og forretningen er blevet mere agil. I 2024 har man derfor kunne servicere både det offentlige og private marked bedre.
– Det er lykkedes os at øge vores volumen hen imod statslige og kommunale projekter via offentlige kontrakter, siger Lars Hauch.
Henvisningen er til, at Sono Danmark er kommet med på den nye SKI-aftale og deltagelsen i SKI-aftalen forventes at føre til en lang række ordrer i de kommende år.
– Aftalen er kommet på plads i tæt samarbejde med vores partnere, og vi har store forventninger til ordrerne herigennem over de næste mange år, siger han og slutter:
– Samtidig har vi også kunnet øge vores omsætning i den private sektor med store, nye projekter, så vi har høje ambitioner for de kommende år og ser forventningsfuldt ind i 2025.