I åben tilstand forsvinder Hawa Junior Pocket Acoustics diskret ind i væggen, mens døren slutter tæt i alle sider, når den er lukket.
Fleksibel indretning med støjreducerende skydedøre
Køkkenet er et madværksted såvel som et leverum, og stuen skal måske også fungere som hjemmearbejdsplads. Jo mere vi åbner op og skaber rum, der samler os – jo større bliver behovet for at lukke af.
Du får mere ud af kvadratmeterne med skydedøre og mulighed for at skabe en fleksibel rumindretning. Ulempen ved konventionelle skydedøre er imidlertid, at de hverken holder lys, lugt eller lys ude. Den udfordring satte Hawa Sliding Solutions sig for at løse, da de udviklede Acoustics hardwareløsningen.
– Med Acoustics ændrer vi narrativet om skydedøre. Vi lukker ganske enkelt hullet i alle sider og skaber nye muligheder for en fleksibel indretning med optimal pladsudnyttelse, der samtidig giver mulighed for privatliv, forklarer Ralph Egger, Innovation Manager hos Hawa Sliding Solutions.
Hawa Porta i en vægmonteret version med silikoneforsegling på dørens bagside.
Det fleksible rum
Acoustics-versionen fås til to serier: den eksklusive Hawa Junior og den slankere og mere prisvenlige serie, Hawa Porta. Begge serier fås i en vægmonteret version eller som pocket door.
– Skydedøre åbner generelt for nye muligheder i indretningen, men med pocket doors får du den ekstra fordel, at du kan udnytte væggen på begge sider.
Balancegang mellem akustik og æstetik
Det var ikke helt ukompliceret at udvikle en skydedør, der både skulle kunne glide let og lukke helt tæt, uden at gå på kompromis med æstetikken.
– Den store udfordring lå i at skabe en funktionel løsning, der ikke var visuelt synlig. På den horisontale led har vi løst udfordringen ved at gemme forseglingen i døren på en måde, hvor tætningen aktiveres og folder sig ud, når døren glider i, mens en 6 mm silikoneprofil mellem ramme og dør løste udfordringen i siderne, siger han og tilføjer:
– Det var afgørende at skabe en løsning, der kan tilpasses alle rum og stilarter og som samtidig ikke skiller sig visuelt ud fra rummets eller bygningens øvrige døre. Hertil havde vi fokus på at udvikle et system, der også var nemt at installere.
Når døren glider i, aktiveres forseglingen i top og bund.
Noise cancellation
Acoustics-hardwaren kan tilpasses forskellige materialer og døre, alt efter hvilket udtryk og funktion, du ønsker at opnå. Materiale, tykkelse og vægt er afgørende for evnen til at lukke støj ude, men kombineret med Acoustics-versionen har selv lettere materialer vist sig at reducere støjniveauet markant.
– Flere tests har vist, at støjniveauet reduceres mærkbart med Acoustics-løsningen kontra en ikke-akustisk løsning. Samtidig står det klart, at tungere døre har en langt bedre evne til at holde støjen ude, forklarer Ralph Egger og tilføjer:
– Mange har været overraskede over, at et støjniveau på fx 80db kan reduceres til 40db, blot ved at glide døren i. På den måde kan man altså skabe zen zones i hjemmet, på arbejdspladsen eller hvor der måtte være brug for det.
Hawa distribueres af Häfele
Skydedørsløsningerne fra Hawa Sliding Solutions distribueres af Häfele, der har 100 års erfaring inden for møbelbeslag og intelligent, arkitektonisk hardware.