
Digitale låsesystemer løser skabspladsen i kontorindretningen og reducerer unødvendig brug af plads
Digitale låse sætter kontorets skabsopbevaring fri
Indretningsleverandøren Sono Danmark oplever en stigende efterspørgsel på digitale låsesystemer til skabsopbevaring i kontormiljøer for bedre udnyttelse af kvadratmetrene.
Når mange af medarbejdere i en virksomhed skifter mellem hjemmearbejde og være tilstede på kontoret uden at have en fast kontorplads, stiller det nye krav til en mere fleksibel indretning og sikre opbevaringsmuligheder.
Hos Sono Danmark, der blandt andet leverer skabe og møbler til kontorindretning, oplever man et øget behov hos virksomhederne for digitale opbevaringsløsninger, der kan understøtte en mere fleksibelt måde at indrette sig på. Både for at sikre en mere effektiv udnyttelse af kontorets kvadratmeter, men også for at understøtte et godt arbejdsmiljø, der passer til hverdagen.
- Det hybride kontor har ændret spillereglerne. Men behovet for en personlig base og sikker opbevaring er stadig til stede. Her ser vi, at det digitale kan være en vigtig del af løsningen for arbejdsgiverne, når det kommer til at tilpasse sig et fleksibelt arbejdsmiljø, fortæller Lars Hauch, direktør i Sono Danmark, i en pressemeddelelse.
Han peger på, at digitale systemer i stigende grad bliver integreret som en del af kontorets infrastruktur:
- Det er en del af en større bevægelse. Alt, hvad vi tidligere betragtede som fysisk infrastruktur, er nu ved at blive en del af kontorets software-lag.

Cloud-baserede låsesystemer til kontorets skabe
Ifølge Lars Hauch er det især i opbevaringsløsningerne, at digitaliseringen for alvor kan aflæses i kontorindretningen.
– Det er et almindeligt problem med aflåste og ubrugte garderobeskabe, hvor det er uklart, hvem der har adgang. Det kan hurtigt blive en dyr løsning, når man forsøger at løse det ved at tilføje ekstra skabe og mere plads. Ofte ender det med, at låsene må klippes op for at få adgang, forklarer han.
Med digitale låsesystemer, som kan administreres via cloud, bliver det muligt at genbruge skabspladser mere effektivt. Det reducerer behovet for fysiske skabe og bidrager dermed til en bedre arealudnyttelse.
– Sono Danmarks løsninger gør det muligt at tildele og ændre adgangskoder til skabe på afstand – helt uden brug af chip eller Bluetooth, fortæller Lars Hauch.
Denne form for adgangsstyring gør det muligt for medarbejdere at dele skabe på skift, afhængigt af hvem der er fysisk til stede på kontoret.
Potentiale for optimering
De digitale løsninger rummer ifølge Lars Hauch også et stort potentiale for fremtidig datadrevet drift og ressourcestyring:
– Det åbner for nye muligheder inden for datadrevet drift og ressourceoptimering – og skaber et kontormiljø, der er langt mere i trit med den moderne arbejdshverdag, afslutter han.
Læs Indrets artikelserie om interessante indretningsprojekter, hvor interiøret matcher bygningens overordnede udtryk