Arne Jacobsens herreomklædning på Bellevue Strand genopstår som moderne badehus
Nu starter vinterbadersæsonen snart, og med åbningen af Temple Sea Bath i Arne Jacobsens gennemrenoverede hus på Bellevue Strand, så kan man nyde det kolde gys og den smukke udsigt.
Arbejdet med Arne Jacobsens herreomklædning begyndte allerede i 2018, og Temple Sea Bath har i samarbejde med Leif Hansens Arkitekter fået renoveret mændenes omklædning nænsomt, så badehuset i dag står klar til brug få meter fra Øresund – med sauna, infrarød sauna, saunagus, havbad, yoga, meditation – hele året rundt.
Man kan i dag gå direkte fra bygningen og ud i Øresund med udsigt til de velkendte og meget fotogene livreddertårne, der står placeret yderst på molen samt til Strandvejen og Bella Vista fra 1934. Det er med sine etageforskydninger, hvidpudsede facader, flade tage og hjørnevinduer, et typisk eksempel på funktionalismen.
Sea Bath har monteret vaske, spejle og toiletter fra Duravit i en stil, der blender ubesværet ind i arkitekturen fra 1932. Vaskene er fra Happy D.2. Plus-serien, spejlene fra Zencha-serien, toiletterne fra ME by Starck-serien, og Duravit er nu en del af denne ikoniske danske kultur-, arkitektur- og designhistorie.