
Stouenborg: Lydsystemet Constellation skaber magi i møderummet
Et møde eller en konference med god lyd er desværre ikke hverdagskost – men sådan behøver det ikke at være. Lydsystemet Constellation giver gode lydforhold uanset rummets størrelse og aktivitetens art ved at transformere rummets akustik. Det eneste, der skal til, er et tryk på en knap.
I tre af Mærsk Tårnets auditorier kan studerende og undervisere tale sammen uden brug af håndholdte mikrofoner eller traditionelle PA-anlæg. I Jyske Banks møderum i Silkeborg kan man det ene øjeblik holde oplæg med høj taleforståelighed og det næste ændre rummets akustik, så det er muligt at have isolerede gruppesamtaler uden at forstyrre hinanden. Hemmeligheden bag er Meyer Sounds Constellation, som Stouenborg i Skandinavien er specialist i og som vinder frem verden over på hoteller, i messehaller, koncertsale, møde- og multirum.

-Det er magisk, når Constellation systemet transformerer rummets akustik ved hjælp af tryk på en knap. I praksis sker der dét, at mikrofoner i rummet opfanger lyden, sender den gennem en processor og ud i rummet igen via præcist placerede højttalere, fortæller Anders Jørgensen, projektchef i Stouenborg, og fortsætter:
-Når Constellation installeres i et rum, kalibreres systemet til de lydprofiler, kunden ønsker rummet skal kunne bruges til. Ved hjælp af elektroakustik kan man f.eks. ændre efterklangstid til alt fra lang – som i kirken – til kort – ssom i biografen. I tillæg hertil har Constellation lydprofilerne Voice Lift, Q&A og Focus Acoustics. Voice Lift gør det muligt at tale frit i rummet uden brug af personbårne mikrofoner. Q&A giver f.eks. mulighed for, at en tilhører stiller spørgsmål til en foredragsholder uden en ’vandrende mikrofon’. Og Focus Acoustic gør det muligt at undertrykke lyden omkring en eller flere zoner i et rum, så grupper kan tale uforstyrret i de forskellige zoner, selv om man sidder i samme rum.

Livlig interaktion og ingen forstyrrelser
Constellation finder allerede bred anvendelse i større rum som f.eks. spillesteder og sportshaller, men bliver i stigende grad også brugt i undervisnings-, konference- og møderum såsom i Mærsk Tårnet, Jyske Bank, Bloomberg i London, Karolinska Instituttet i Sverige og på udvalgte hoteller, hvor man har opdaget systemets fordele:
-Der er mange gode grunde til at investere i Constellation. Med et rum følger altid en bestemt akustik, som sætter begrænsninger for, hvad rummet kan bruges til. Den begrænsning kan man fjerne ved at installere Constellation. Og det er ekstremt nemt at bruge, for man skifter bare mellem de forskellige muligheder på en digital app – og skiftet sker nu og her. Der skal ikke flyttes vægge eller ændres andre bygningsmæssige konstruktioner for at ændre akustikken. Constellation blev ganske vist udviklet for at skabe bedre lyd og mere fleksibilitet i koncertsale, men det har vist sig at være interessant i forhold til bl.a. hoteller, konference- og multirum, hvor det nogle steder endda har resulteret i en markant øget indtjening.

Giv folk en bedre oplevelse
Stouenborg rådgiver om lys, lyd og video i hele verden og er specialisten i Meyer Sounds Constellation i Skandinavien. Hvert system bygges skræddersyet til det enkelte projekts rumlige, lydlige og behovsmæssige krav:
-Constellation viste sig at have en enorm transformationsevne, og der kommer hele tiden nye projekter til. Herhjemme var Jyske Bank først, derefter fulgte en installation i Panums Mærsk Tårn, og næste projekt i Danmark er den nye arkitektskole i Århus, slutter Anders Jørgensen.