Lyset og mørket kæmper om magten på Besættelsesmuseet

Besættelsesmuseet ligger i Aarhus´ gamle rådhus og var fra efteråret 1944 og frem til befrielsen hovedkvarter for Gestapo. De bevarede celler og kælderlokaler, hvor det tyske sikkerhedspoliti forhørte og torturerede modstandsfolk, danner rammen om en udstilling, der fortæller om hverdag, modstandskamp og nazistisk undertrykkelse.

 

Storytelling med lys

Museet, som hører under Den Gamle By, gennemgik i 2020 en større renovering, som omfattede lyssætning af udstillingen. Jonas Kongsbach er ansvarlig for lys og teknik på udstillinger lavet efter 2015 i Den Gamle By, og han har stået for lyssætningen. Han har en fortid inden for teatret og har rig erfaring med at sætte publikum i en bestemt stemning og skabe storytelling med lys:

 

– Jeg spænder så vidt, som man kan mellem lys og mørke på museet. I dagligstuen har jeg lavet dagslystemning. Her bruger jeg vinduerne som lyskilde til at skabe en lys og venlig stemning, som danner kontrast til torturlokalet, hvor der er mørkt og dystert lys med offeret i centrum. Det, der er mit fokus, er at lave en lyssætning, som understøtter fortællingerne bedst muligt.

 

Spørger man leder af Besættelsesmuseet Søren Tange Rasmussen, er den ambition lykkes til fulde:

 

– I den dunkle gang, hvor der hænger et hagekorsflag, er den hvide del af flaget lyst op, så der bliver skabt en dramatisk spænding mellem lys og mørke, der får nakkehårene til at rejse sig. Og i forhørslokalet, hvor der ligger en dukke, som forestiller et torturoffer, har Jonas lavet lyset, så det ser ud som om, sollyset skaber fængselstremmer. Det er imponerende godt udført.

 

 

 

Én lampe – én udstilling

Udover at lokalerne var meget mørke, kaldte også de lave lofter, som nogle steder er blot 10-20 cm. over hovedet på den besøgende, på kreative løsninger. Jonas Kongsbach havde brug for spots, der var så små, at man ikke støder hovedet mod dem, og i et design, der passer til stedets ånd:

 

– Det er vigtigt, at udstyret har det rette udtryk, når man sætter det op i originale lokaler, hvor de ikke kan skjules. Jeg var på udkig efter små, diskrete virkemidler, som ikke stjæler fokus. I de her lokaler skal der ikke meget til, før lamperne fylder mere end det, vi vil vise.

Jonas Kongsbach havde meget specifikke krav til lampens features:


– Lampen skulle kunne fokuseres og give mulighed for lysspredning, så den kun lyser det ønskede område op. Lyskilden i lampen skulle også kunne leveres med forskellige farvetemperatur, så jeg kunne lave både varmt lys og koldt dagslys. Derudover skulle lampen kunne gengive de rigtige farver, så genstandene træder så rigtigt frem som muligt. Ja, og så skulle jeg kunne styre den med DMX, så jeg kunne lave en slags cyklus eller bevægelse med lyset.

Han søgte sparring hos Jens Lind, direktør hos Gobo, som er mangeårig leverandør af blandt andet lysteknik til Den Gamle By, og som laver lyssætning og leverer lysudstyr til museer og andre udstillingssteder.

 

– Jens og jeg taler samme sprog, for han arbejder selv med udstillinger, og han ved hvilket udstyr, der virker optimalt i forhold til at få den effekt, jeg ønsker. Jens er ikke kun en leverandør for mig men i høj grad en sparringspartner, og han har hjulpet mig med at finde de rigtige løsninger til udstillingen.

 

Jonas Kongsbach havde en ambition om at benytte et minimum af udstyr men var i tvivl, om han ville have tilstrækkelig med muligheder med små spots.

Jens Lind anbefalede små, kraftige spots fra det svenske brand Ljusdesign. En skinnehøjde på 10 mm og en lampehøjde på max 60 mm ville give frihøjde, og selvom lamperne er små, vidste Jens Lind, at de ville give Jonas Kongsbach optimale muligheder.

– Hvis man ikke kender lampen, tænker man, den er så lille, at den ikke kan noget. Når man har prøvet at bruge den i forskellige installationer, ved man, at den kan bruges i mange, siger han og tilføjer:

– Jeg har f.eks. brugt den på Glyptoteket, hvor man havde brug for spots til at oplyse det buede guldbemalede loft i indgangspartiet, som nærmest forsvandt, fordi der ikke var lys deroppe. Vi opsatte spots fra Ljusdesign skulder ved skulder, og det fik loftet til at gløde. Så jeg vidste, at hvis de kunne gøre det på Glyptoteket, så kunne de også gøre det i de mørke lokaler på Besættelsesmuseet.

Styresystem skaber liv og lys
Lamperne fra Ljusdesign har desuden den fordel, at de kan styres med DMX og skabe den interaktivitet, som er et vigtigt element i udstillingen. Derfor faldt valget på spotsene og styresystemet CueCore2 fra Visual Productions – alt sammen leveret af Gobo.

Jonas Kongsbach har programmeret lyset, så det aktiveres af Pir Sensor (passiv infrarød sensor) på museet. Så når man går hen mod projektionen, som viser en tysk officer, i forhørslokalet, sidder der en trigger, som starter forhøret og lyssekvensen. Og træder man ind i udstillingsrummene, aktiverer en bevægelsesføler lyset i montrerne.

At montrelysene kun er tændt, når der er besøgende, er afgørende på et museum, hvor der er krav til, hvor mange lux de enkelte museumsgenstande må udsættes for. Genstandene tåler ikke udsving i temperatur og fugtighed, og da lamperne er anbragt i montrerne, var det et krav, at de ikke måtte afgive særlig meget varme.

Jonas Kongsbach har arbejdet med scenografisk montrebelysning, hvor belysning af skilte og genstande er delt op. Alle skiltene i montrene er bagbelyst, og foran skiltene hænger genstandene og er sidebelyst forfra. Det giver en 3D-virkning, hvor tekst og genstande lysmæssigt kan styres individuelt, så genstandene træder frem, og teksterne nemt kan læses.

Søren Tange Rasmussen er begejstret for belysningen af museumsgenstandene, som han kalder en svær disciplin:

– Det er lykkes at skabe en god kontrast til dunkelheden i rummene, hvor lyset primært består af belysningen af museumsgenstandene, man bliver simpelthen draget mod genstandene, som jo er omdrejningspunktet for udstillingen.

 

At lave lys i en torturcelle
Både Jonas Kongsbach og Jens Lind har en baggrund inden for teatret og rig erfaring med at lave lyssætning i universer, der er bygget op med kulisser. Men at lave udstillingsbelysning i en virkelig lokation, som tilmed har været Gestapos hovedkvarter, har været helt særlig:

– Her står vi i de rum, hvor nazisterne torturerede danske modstandsfolk for ikke mere end 75 år siden. Den dramatiske virkelighed har spillet med i arbejdet med lyssætning, det har gjort det til en fantastisk spændende opgave – og jeg må indrømme, at det til tider har givet en klump i halsen, fortæller Jonas Kongsbach.

Virkelighed eller fiktion. Jonas Kongsbach og Jens Lind har en fælles passion: at fortælle historier med lys. Og med besættelsestiden som tema kræver det fuldt blus på scenografien i spillet mellem lys og mørke.