Gamfratesi: Snusfornuft og spontanitet
Designerduoen GamFratesi har i løbet af ganske få år markeret sig som nytænkende designere, der ikke er bange for at tage chancer og udfordre traditionel møbelformgivning
Kometkarriere er et lidt fortærsket udtryk, men det passer egentlig ret godt på designerduoen Stine Gam og Enrico Fratesi. Siden de etablerede egen tegnestue under navnet GamFratesi i 2006, har de to designere oparbejdet et temmelig imponerende CV med en solid portefølje af særdeles interessante møbler, designobjekter og udstillinger, som i mange tilfælde har modtaget internationale designpriser og fået rosende omtaler i et hav af designmagasiner.
Arbejdsfeltet for GamFratesi er bredt, og det er den geografiske spredning også, idet man samarbejder med en række anerkendte producenter i Danmark, Sverige, Frankrig og Italien. Det er meget godt gået på så kort tid, men designerduoen, som også danner par privat, er nu ret ydmyge over den store opmærksomhed.
I følge de to designere skyldes deres succes en unik kombination af danske og italienske designtraditioner, hvor skandinavisk snusfornuft er blevet parret med italiensk spontanitet i en delikat balancegang, der er drevet af en fælles nysgerrighed for at udforske former, udtryk og materialer.
Skulpturelle former og respekt for funktionen
Stine Gam og Enrico Fratesi er ikke designere af profession. De er begge arkitekter og har studeret på både Arkitektskolen i Århus og på Universtá de Ferrara i Norditalien. Og netop baggrunden som arkitekter anser de for at være en fordel, idet de ikke føler sig ’belastede’ af designfagets traditioner.
De synes selv, at det har givet dem en større frihed i deres formgivning og modet til at gå nye veje, og det afspejler sig blandt andet i stoleserierne Cartoon (2008) og Magna (2007/2014) for den svenske producent Swedese. Her har skandinavisk stringens fået tilført et element af spontan glæde i form af stolenes overdimensionerede rygge, der leder tanken hen på et tegneserieunivers.
Men det er faktisk ikke humor eller tegneserier, der er inspirationskilden - det er derimod nogle tanker om kroppens møde med en stol, hvor ryggens udformning og størrelse ikke alene skal virke visuelt indbydende, men også omfavne den siddende, og dermed sikre en god siddekomfort.
I bund og grund er stolene baseret på det funktionalistiske ideal om, at form følger funktion, men går man udogmatisk til værks, behøver man ikke at udelukke skulpturelle elementer. Det viste Finn Juhl allerede i 1940erne, og det har GamFratesi åbenbart tænkt sig at følge op på.
Snusfornuften og det skulpturelle møder man også i loungestolen Masculo, som GamFratesi tegnede til Gubi i 2008. Det er egentlig en meget enkel karmstol med polstret sæde og ryglæn, der er monteret på et spinkelt stel i lakeret rundstål.
Stolens force er det glidende, skulpturelle forløb mellem ryg og armlæn, hvor ryggen ender i en slags tunge i højde med lænden, og som sender et kraftigt signal om, at her er ergonomi og komfort fuldt integreret: ”Kom og prøv mig!”, siger den maskuline stol. I følge de to designere var det en meget svær opgave at løse, idet de blev nødt til at forme ryggens konturer i hånden.
Det kunne man ikke tegne sig fra i 3D på computeren - der skulle files og slibes i styropor, så man kunne gå rundt om modellen for at se formen og se, hvordan skygger og lys virkede.
Hånd i hånd med leg, alvor og detaljer
Det legende element er et karakteristisk element i GamFratesis design - men lige så karakteristisk er det, at deres design har baggrund i at løse praktiske problemstillinger.
Et godt eksempel herpå er computerbordet/arbejdspladsen ReWrite, som de viste på en soloudstilling på Kunstindustrimuseet i 2009, da de modtog Planken Ud Prisen. Udgangspunktet var, at når man sidder og arbejder med en computer i et rum med mange mennesker, så har man ofte behov for at lukke af for omverden.
På den baggrund skabte de et meget enkelt arbejdsbord, hvorpå de monterede en kvartkugle polstret med filt. Egentlig ligner møblet noget, som skaberen af tegneserien Smølferne kunne have fundet på, men det er det altså ikke. Konceptet fungerede - og bordet kom i produktion hos den store, franske møbelkoncern Ligne Roset i 2011
I den mere alvorlige del af skalaen, er det værd at fremhæve sofaserien Haiku, som GamFratesi tegnede til Fredericia Furniture i 2012. Her har de to formgivere foretaget et bemærkelsesværdigt dyk ned i polstermøblets enorme ocean af muligheder, og frembragt et ret enestående møbel.
Haiku er ikke nogen overvældende serie med svulstige former eller store størrelser - næh, det er egentlig en ret beskeden sofa, som kan bruges i mange små lejligheder, men som til gengæld byder på en fremragende detaljering. GamFratesi ønskede fra begyndelsen af, at der skulle være en markant forskel i polstringen mellem sofaens indre og ydre - de skulle fortælle forskellige historier til brugeren.
Den ydre form skulle beklædes med et stof med en markant struktur i vævningen, og derfor valgte man Hallingdal (designet af Nanna Ditzel) fra Kvadrat. Indersiden af sofaen - inklusive puder - skulle derimod udføres med et mere fintvævet møbelstof, og her valgte man så Remix, som også fremstilles af Kvadrat.
Overgangen mellem de to møbelstoffer er markeret af en dobbelt-keder - en i hver sin type stof - hvilket er en meget tidskrævende og dyr proces, men er netop den vigtige detalje, som ikke kun giver et kvalitetsløft til udførelsen, men også fremhæver sofaens kontur og form.
Alt i alt må man sige, at GamFratesi har trådt deres barnesko på den gode måde. På den ene side har de en befriende, fordomsfri tilgang til både den danske og italienske designtradition, men på den anden side er de samtidig dybt forankrede i dem - selv om de er arkitekter af profession. Det er ikke en dårlig kombination, men snarere en styrke, og det skal der nok komme en hel del mere ud af.