
En vigtig løsning på storrumskontorets udfordringer
MuteBox producerer telefonbokse og mødelokaler, hvor bæredygtige materialer, fleksibilitet og nordisk design har skabt en vigtig løsning til nogle af storrumskontorets udfordringer. Den store succes har ledt til udviklingen af MuteBox Meet, der er et mobilt møderum, der optimerer kontorets sparsomme kvadratmeter samtidig med, at medarbejderne får de bedst tænkelige mødefaciliteter.
Storrumskontoret har mange fordele såsom øget vidensdeling og socialisering mellem kollegaerne. Men ulemperne er også til at føle på. Det vigtige telefonopkald eller en rapport, der kræver fordybelse, vanskeliggøres af storrumskontorets summen og forstyrrelser.
Mange har behov for at kunne trække sig tilbage til et roligt og støjfrit helle. Her kommer MuteBox ind i billedet. Virksomheden producerer fleksible og mobile telefonbokse og møderum, hvor funktionalitet og dansk design går hånd i hånd.
- Fleksibilitet er en af de mest efterspurgte varer i det moderne kontorbyggeri. Vi har alle prøvet at træde ind i et stort mødelokale for at finde ud af, at det er booket af en enkelt medarbejder, der blot havde brug for nogle rolige rammer til at tage et online-møde. Men tænk nu hvis man kunne have et lille mødelokale, der ikke krævede en ombygning af dine lokaler, og som kunne flyttes på tværs af afdelinger, fortæller Jonas Kjemtrup, Co-Founder af MuteBox. Han fortsætter:
- Det var den tankerække, som inspirerede os til at udvikle vores MuteBox Meet, der i essensen er et mobilt mødelokale. Det vejer kun 500 kg, og med de integrerede hjul kan den let flyttes rundt af to mand, alt efter, hvor man føler, det passer ind i landskabet. Det er konstrueret af kvalitetsmaterialer og kan fås med alle de faciliteter, et moderne mødelokale har brug for, såsom et whiteboard eller skærm og kamera til videokald. Herudover er det perfekt lydisoleret, så man ikke bliver forstyrret af storrumskontorets larm.
Et bæredygtigt valg
Meet er en videreudvikling af telefonboksen MuteBox One, hvor en enkelt medarbejder kan søge tilflugt for et roligere arbejdsmiljø. Hos MuteBox har designet altid været i fokus, for man skal som medarbejder ikke føle sig som en høne i et bur. Derimod skal man som medarbejder føle, at man kan træde ind i et afstressende rum, hvor støj og forstyrrelser træder i baggrunden.
- Da vi i sin tid startede konceptet, havde vi en klar vision: Pris, funktionalitet og design skulle være i centrum, og det er vi lykkedes med. Der er kælet for detaljerne både i det ydre og indre. Samtidig har vi valgt at tage så mange bæredygtige valg som muligt. Vi bruger træ fra certificerede skovbrug, til akustikskummet benytter vi primært genbrugsplastik og vi producerer alt her i Danmark. Det kan til tider være besværligt, men det er bare sjovere at gå på arbejde med god samvittighed. Herudover planter vi et træ i Danmark, hver gang vi sælger en MuteBox. Vi prøver altid at minimere vores aftryk, hvor det er muligt, så længe at kvalitetsniveauet kan holdes højt, afslutter Jonas.