
Ved hjælp af det fleksible armatur Freedom er der skabt en både funktionel og dekorativ belysning omkring elevatorkernen. Farvetemperaturen er 3000 K. Foto: Thomas Illeman/Fagerhult
Aalborg byrådssal og medborgerhus
Det karakteristiske 80’er byggeri er renoveret, og den gamle belysning er udskiftet til ny og energivenlig LED-belysning
”Den eksisterende belysning gav mange skygger, og dette gav nogle udfordringer med hensyn til at skabe optimale adgangsforhold på trapperne i byrådssalen. Det eksisterende materialevalg med mørke klinker og opmurede bænke i teglsten gjorde det ikke lettere,” fortæller Kim Neumann Sørensen, Dansk El & Energi.
Den første idé var at lægge LED-bånd ind i trappetrinnene, men da der var risiko for, at klinkerne ville blive ødelagt, foreslog Dansk El & Energi kort før projektet blev sendt i udbud at ændre lysdesignet til downlights i loftet.
”Denne løsning krævede dog, at vi udskiftede det eksisterende gipsloft for at få etableret installationen korrekt. Det var dog den rigtige løsning, da vi på den måde kunne vi få etableret et godt, blændfrit og jævnt belysningsniveau på trapperne samt på de bænke, hvor tilhørerne i byrådssalen sidder,” siger Kim Neumann Sørensen.
I lysdesignet er der også taget højde for, at byrådsmedlemmerne skal kunne se og orientere sig i lokalet.
”Det er vigtigt, at de kan se de tilhørere, som stiller spørgsmål uden, at de bliver blændet af lyset,” tilføjer Kim Neumann Sørensen.
Lyset i de øvrige rum
Udover renoveringen af lyset i selve byrådssalen omfatter projektet også ny belysning i udvalgsrum, mødesal og gange. I gangene er de eksisterende halogen downlights skiftet ud med LED-downlights, og der er sat LED-bånd i ovenlysene.
"Vi har brugt LED-armaturer med en farvetemperatur på 3000 K. Der er meget træ i indretningen, og det ser bedst ud i varmt hvidt lys:' siger Søren Kragelund, belysningskonsulent, Fagerhult.

Hensigten med Freedom har været at give arkitekter, indretningsarkitekter og lysdesignere fuld frihed til at udtrykke sig.

Freedom
Freedom udmærker sig ved en lysbehandling, som er ualmindelig i segmentet. Armaturet er ikke primært en dekorativ løsning, men giver derimod en god almen belysning, der ikke kræver supplering.Du kan læse mere omkring Freedom fra Fagerhult her