Med ”Gretel og Hansel” præsenterer Ushi Tamborriello og hendes team deres fortolkning af AXOR badeværelset
Ushi Tamborriello bringer eventyret frem i AXOR badeværelseskoncept
Schwarzwald har inspireret den schweiziske indretningsarkitekt Ushi Tamborriello til sammen med sit team at skabe det poetiske badeværelseskoncept ”Gretel og Hansel” til AXORs kampagne Make it yours.
Ushi Tamborriello
Indretningsarkitekten Ushi Tamborriello og hendes team har inspireret af Schwarzwald skabt deres personlige fortolkning af et AXOR badeværelse til kampagnen ”Make it yours!”
Ushi Tamborriello og hendes team skaber unikke rum, der forener tid, sted og funktion. Den schweizisk-baserede indretningsarkitekt og scenograf grundlagde designbureauet ushitamborriello i 2004 og er kendt for sine gennemtænkte, raffinerede og originale koncepter.
Det 15 kvadratmeter store badeværelseskoncept er tænkt som det private badeværelse for en moderne Hans og en nutidig Grete, hovedpersonerne i brødrene Grimms eventyr. Det er en refleksion over individuel luksus i samme rum for to forskellige personligheder.
- Vi ønskede at bruge disse 15 kvadratmeter på en gennemtænkt og innovativ måde. Vi bevægede os ikke kun fremefter i rummet og fra højre til venstre, men også nedefra og op. Også rumligt opdeles de forskellige områder: I det forreste område kan man gøre sig klar til dagen, og det bageste, afskærmede område kan bruges til baderitualet, fortæller Ushi Tamborriello i en pressemeddelelse.
Den idé kommer især til udtryk med stigen, som er placeret mellem de to håndvaske. Når den bestiges, ledes man gennem den dominerende ramme og ind i en verden af velvære og ro.
Den runde AXOR Suite håndvask med AXOR MyEdition håndvaskarmatur - i poleret rødguld
Hans og Grete i skoven
I designet af badeværelseskonceptet har Atelier ushitamborriello ladet sig inspirere af et bredt repertoire af inspirationskilder.
- Vi blev inspireret af de nye materialer til armaturer, håndvaske og tilbehør; for eksempel mørke træsorter, bronze og marmor, fortæller Tamborriello i en pressemeddelelse:
- Stenbruddene i Carrara blev et tema, også Michelangelo og hans idé om at frigøre skulpturen fra sten… I sidste ende var det Schwarzwald, AXORs hjemsted, med dets mange fortællinger, der førte til det ikonografiske 'skoveventyr' om Hans og Grete.
Kontrastfuldt og elegant
Mange kender eventyret om Hans og Grete, men i badeværelseskonceptet udvider Tamborriello fortællingen og spørger, hvordan det berømte søskendepar mon ville bo i dag, og hvordan de to forskellige karakterer kan afspejles i rummet.
- Vi indså hurtigt, at den bedste måde at nærme sig en fiktiv personlighed på var scenografisk. Med denne erkendelse åbnede der sig nye designverdener, siger Tamborriello.
Hansel vælger for eksempel den firkantede AXOR Suite håndvask, mens Gretel foretrækker den runde version. Gretel ville vælge armaturer med en top i amerikansk valnød og poleret rødguld, mens Hansel vil vælge en hvid marmorplade og mat sort-finish.
- Denne dualitet kendetegner hele designet. Den lette, hvide marmor på væggene står i kontrast til den sorte marmors tyngde og elegance på gulvet og i loftet, siger Tamborriello.
Alle elementer er samlet i balance med hinanden, lige fra badeværelsets design til de mange referencer, farvepaletten og personlighedernes præferencer.
- At arbejde i det følsomme grænseområde mellem udstilling, installation og klassisk indretningsdesign krævede en dyb udforskning af emnet, siger Tamborriello:
- Vores mål var at gøre projektet til et levedygtigt rumligt udsagn. Poetisk, men også i stand til at modstå hverdagens storme.
Diskret belysning
I begge områder fordyber den diskrete belysning fra Jörg Krewinkel og hans team fra Lichtkompetenz den afslappende og intime atmosfære. I bruseområdet sørger et riflet glasvindue for privatliv, men også for en forbindelse til omgivelserne.
Disse detaljer er med til at skabe et rum, der imødekommer en global trend: efterspørgslen efter badeværelser, der giver mulighed for at trække sig tilbage fra hverdagens stress og jag, men også kan fungere som en scene for selvrealisering.