Masquespacio har til AXOR-kampagnen ”Make it yours” designet et badkoncept til en unik hotelsuite, der afspejler deres opfattelse af personlig luksus.
Masquespacio badkoncept for AXOR afspejler metropolens magi
Designstudiet Masquespacio har til AXOR-kampagnen ”Make it yours!” designet et badkoncept til en luksuriøs hotelsuite. Utopian Dream-konceptet er inspireret af kærligheden til rejser, og designet pirrer til forundring og refleksioner.
AXOR Suite håndvaske og AXOR Starck armaturer beklædt med poleret sort krom.
Designsder har base i Valencia, skaber unikke indretninger med en blanding af kraftige farver og uventede detaljer, der fremkalder følelser og giver mageløse oplevelser.
Designstudiet Masquespacio med Anna Milena Hernández Palacios fra Colombia og Christophe Penasse fra Belgien har til AXOR’s kampagne Make it yours designet et badkoncept til en unik hotelsuite, der afspejler deres opfattelse af personlig luksus.
Et 20 kvadratmeter stort rum med højt til loftet er ”Utopian Dream”, og her mødes neoklassicisme og futuristiske strømninger.
Til ro og refleksioner
I "Utopian Dream" forvandler designerne det velkendte til et rum af harmoni, refleksion og positiv forundring. I konceptet har Palacios og Penasse anvendt en række AXOR-produkter i poleret sort krom PVD, herunder håndvaskarmaturer og et gulvmonteret kararmatur fra AXOR Starck-kollektionen, brusere fra AXOR ShowerComposition samt den nye håndvask og badekarret fra AXOR Suite-linjen og AXOR Universal Rectangular-tilbehøret, alt sammen designet af Philippe Starck. Badeværelseskonceptet afrundes af det nye AXOR Drain linjeafløb, også i poleret sort krom PVD.
Moderne metropoler
For Palacios, der jævnligt besøger fremmede steder, udløste hotelsuitens bymæssige omgivelser en rejse i fantasien.
- Det første, jeg gjorde, var at lukke øjnene og rejse. Jeg har rejst til verdens storbyer, hvor der er skyskrabere, og disse miljøer er imponerende og virkelig moderne, fortæller designeren.
Palacios' vision kommer til udtryk i brugen af materialer som forseglet beton, egetræ og stål, såvel som de tårnhøje, lancetformede vinduer, der fungerer som en afspejling af skyskraberne bagved. Samtidig har idéen om en metropol i udvikling givet designerne frihed til at eksperimentere med nye og uventede materialer såsom børstet aluminium og iriserende kromfolie.
Læs også:
Rum til pauser er ultimativ luksus for den internationale designduo Barber Osgerby
Kvalitet er vigtig for velvære
Masquespacio har tegnet et differentieret grundrids til badeværelset med AXOR Suite badekarret i fokus.
- Badekarret har hovedrollen. Hvert område har et nyt præg. Ved håndvaskene dominerer de glatte overflader, og i bruseområdet har vi en stor rundbue, forklarer Palacios.
Arkitekturens buer danner den perfekte scene for bruseområdet.
- Buerne skaber livlighed i designet. Og samtidig bliver det futuristisk og lidt surrealistisk.
På hvilke tanker designerne selv har om luksus, svarer Palacios:
- I vores design bruger vi altid noget fra fortiden, noget fra nutiden og noget fra fremtiden. Det er altid vigtigt, at rummet har noget, der skiller sig ud. Det skal være kreativt og individuelt.
- I sidste ende handler det selvfølgelig om velvære. Kvalitet er vigtig for velvære, og det er netop derfor, AXOR-produkterne kommer i spil.
Designstudiet Masquespacio
Ana Milena Hernández Palacios og Christophe Penasse grundlagde deres designbureau Masquespacio i Valencia i 2010. Masquespacio kan oversættes til "mere end rum". Designerne har en forfriskende tilgang til hvert projekt og frembringer eklektiske, farverige interiører, der altid har et unikt præg. Udover at designe rum til restauranter, hoteller og store brands på fire forskellige kontinenter, designer Palacios og Penasse også håndlavede møbler og genstande under deres Mas Creations-label. De har modtaget adskillige internationale priser, herunder en "Young Talent of the Year"-award fra Elle Decoration i 2020.
Ana Milena Hernández Palacios og Christophe Penasse