Xanibrush integrerer bedre hygiejne i badeværelsets arkitektur
Den danske virksomhed Xanibrush har udviklet en indbygget og selvrensende toiletbørste, der automatisk rengør både børsten og enhedens indvendige overflader efter brug.
Ønsket om bedre hygiejne og mere gennemtænkte løsninger præger udviklingen af det moderne badeværelse. Toiletter uden skyllekant, rengøringsvenlige overflader og douchetoiletter er allerede en del af markedet. Nu er turen kommet til toiletbørsten.
Den danske virksomhed Xanibrush har udviklet en indbygget og selvrensende toiletbørste, der automatisk rengør både børsten og enhedens indvendige overflader efter brug.
Automatisk rengøring i et lukket system
Når børsten sættes tilbage i holderen, starter renseprocessen automatisk. 15 højtydende dyser rengør børsten og de indvendige overflader med et kraftigt vandtryk, mens snavs, bakterier og øvrige urenheder føres væk gennem afløbet. Renseprocessen foregår i et lukket system og varer som standard cirka 10 sekunder. Et normalt renseprogram bruger omkring 1,5 liter vand.
– Målet har været at løfte hygiejnen omkring toiletbørsten markant. Derfor har vi udviklet en løsning, der renser sig selv automatisk efter brug, og hvor funktion og design samtidig er tænkt ind, siger Claus Dyre, Founder/CTO i Xanibrush A/S.
Læs også:
Svedbergs designchef Johan Körner er på hvilke tendenser, der præger indretningen af badeværelset
Projekteres ind efter et velkendt princip
Xanibrush monteres efter samme princip som en indbygget toiletcisterne. Enheden fastgøres mellem lodrette reglar i træ eller stål, mens der til massive vægkonstruktioner findes et separat montagesystem.
Enheden måler 95 x 140 mm og har en samlet højde på 590 mm. De skjulte installationer er tilgængelige for inspektion og service. Løsningen kan dermed tænkes ind allerede i projekteringen af nye badeværelser og større renoveringer.
Materialer, overflader og dokumentation
De udvendige dele er udført i aluminium, som er slidstærkt og rengøringsvenligt, mens børstehovedet er fremstillet i silikone. Xanibrush X1 fås i seks varianter, så løsningen kan tilpasses forskellige materialevalg og arkitektoniske udtryk.
Xanibrush er testet af Dansk Teknologisk Institut, VA-godkendt af ETA Danmark og CE-mærket. Produktet har IP44-klassificering, og ved installation tages stilling til om den skal køre på AAA-batterier eller den medfølgende 230V-strømforsyning. Produktet har desuden fem års garanti.
Claus Dyre står også bag udviklingen af linjeafløbet Unidrain. Med Xanibrush er fokus rettet mod en anden del af badeværelset, som i mange år stort set har været uændret. Ambitionen er at gøre den selvrensende toiletbørste til en naturlig del af det moderne badeværelse og sætte en ny standard for hygiejne i badeværelset.



