Tidløse Frostline armaturer til uderum til afslapning og spisning
Der er godt nyt til dem, der elsker at lave mad i det fri. Med det frostfrie og væghængte udendørs køkkenarmatur fra Frostlines EQI-serie kan man lade udekøkkenet være i brug hele året rundt.
Altaner, terrasser og haver, og friluftslivet generelt får større og større betydning og fokus. De seneste års usikkerhed i verden har fået mange til at gøre mere ud af uderummet. Det har fået en helt ny status og betydning også i kontorbygninger, skoler og institutioner, hvor det give mulighed for at være meget mere udenfor.
Et veldesignet og velindrettet loungemiljø eller en spisekrog er et fristed … hver dag! En udendørs oase gør sæsonen mere elastisk. Tidligere sad man først terrassen om sommeren, helst når der var 20+ grader. I dag opholder man sig mere udenfor fra tidligt forår og fortsætter langt hen på efteråret. Nogle griller året rundt, spiser frokosten udenfor i hverdagen, tager en sweater på og laver ild i bålfadet til hygge hen på eftermiddagen og aftenen. Sæsonen er ganske enkelt blevet længere i Danmark.
Så mens beplantningen anno 2024 helst skal skabe et rekreativt område, en stressfri zone med fuglesang og biodiversitet – en fri, utæmmet og løssluppen natur, hvor det handler om det sunde liv, det (jord)nære, om velvære og ro i hverdagen – så må terrassen gerne være velorganiseret og æstetisk.
Sirligt håndværk
Og her kan Frostlines armatur noget. EQI-seriens s-formede tud har et elegant og let udtryk, og passer til både det lille, lidt intermistiske set-up og det ambitiøse, halv-professionelle og industrielle udekøkken. Armaturet er udført i massivt glasblæst og rustfrit stål.
Frostline
Frostline har gennem mere end 25 år været kendt for sit eksklusive design og sin gode kvalitet –og for sit originale frostfrie armatur. I 2023 er virksomheden fusioneret med EQI Water og alle
Roland Thorsens designs er nu samlet i ét hus.