Senior designer, Oline Marie Andersen og Head of Design Malte Alhgren på den røde løber til award showet i München
Stykkas cirkulære køkkendesign høster internationale priser
Møbeldesignvirksomheden Stykka og dens innovative tilgang til design af cirkulære køkkener og eliminere affald i byggebranchen får international anerkendelse i form af to prestigefyldte priser.
Stykka designer og fremstiller cirkulære køkkener ud fra tanken om, at hver enkelt komponent skal kunne vedligeholde og udskiftes. Går en skuffe i stykker eller dit køkken til en opgradering, kan man scanne en QR-kode og med ganske få klik bestille en ny del.
Med alle Stykka køkkener medfølger en digital tvilling der tilgås via en QR-kode.
Køkkenet er designet således at det er muligt at skifte farver og udseende over tid.
Virksomheden blev tildelt Guld ved den prestigefyldte tyske designpris ”German Design Awards” og blev anerkendt ved ”Nordic Proptech Awards”. Priserne understreger Stykkas dedikation til at designe ansvarlige produkter, der samtidig er holdbare og nemme at vedligeholde.
Den nye guldstandard for køkkener
Stykka vandt guld i kategorien »Excellent Product Design« - Furniture for designet af LoopKitchen. Prisen blev overrakt af German Design Council ved et stort awardshow i München.
LoopKitchen™ er lavet i FSC Certificeret krydsfiner, der gør det mere holdbart og nemmere at vedligeholdes end traditionelle køkkener.
Prisen blev tildelt på baggrund af Stykka's cirkulære køkkens modulære design, hvilket gør det muligt for alle dele at forblive i et lukket kredsløb og eliminere store mængder affald i byggebranchen.
Den digitale tvilling, der følger med hvert køkken, gør det lettere at vedligeholde, forlænge produktets levetid og sænke driftsomkostningerne.
- Holdbarhed og bæredygtighed går hånd i hånd: Det er præmissen for Stykkas tilgang til køkkener. De har udviklet et solidt og elegant design, der ikke bare imponerer med dets tidløse udtryk - de kan også vedligeholdes.
Dette sikres igennem et smart udtænkt modulært designsystem og en digital tilgang, der baserer sig på en idé om at alle komponenter nemt skal kunne udskiftes. – Begrunder juryen af German Design Award.
Digital nyfortolkning
Stykka's cirkulære køkkener er en nyfortolkning af det traditionelle køkken, designet med cirkulær økonomi i tankerne. Brugen af digitale tvillinger og materialepas gør Stykka's produkter driftseffektive, og det er en ideel investering for ejere, der ønsker at reducere deres miljøpåvirkning og spare omkostninger på lang sigt.
Den digitale tilgang til en ellers traditionel branche sikrede Stykka årets anden pris ved Nordic Proptech Awards i Stokholm i kategorien ”Bæredygtige og sunde bygninger”. Prisen uddeles hvert år til de mest innovative teknologi virksomheder i ejendomsbranchen. Vinderne i blev fundet blandt mere end 130 finalister fra hele Norden fordelt på syv kategorier.
LoopKitchen™ er lavet i FSC Certificeret krydsfiner, der gør det mere holdbart og nemmere at vedligeholdes end traditionelle køkkener.
- Vi er begejstrede for at modtage disse priser og blive anerkendt for vores bidrag til bæredygtighed i byggebranchen. Den internationale bevågenhed viser, at vores mission om at eliminere spild i byggeriet også får opbakning uden for landets grænser, og vi har også ambitioner om at skalere til flere lande i løbet af året, siger Jarl Vindnæs, CEO Stykka i en pressemeddelelse.
Om Stykka:
Stykka designer og fremstiller cirkulære køkkener med en digital vedligeholdelsesplatform.
Virksomhedens produkter er designet til at kunne vedligeholdes, så alle dele vedligeholdes, genbruges og forbliver i et lukket kredsløb.
Det eliminerer spild i byggebranchen. Den digitale tvilling, der følger med hvert køkken, er en digital kopi af møblet med en oversigt over alle delkomponente.
Den gør det lettere at vedligeholde, forlænge produktets levetid og sænke driftsomkostningerne.
Stykka er engageret i bæredygtighed og innovation, og deres produkter er designet med cirkulær økonomi for øje.