VELUX LKR Innovation House. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Spant Studio Arkitekter om aptering af inventar
Hvordan udnytter man som arkitekt et rums kvadratmeter optimalt? Inventar og møbler kan apteres, så selv få kvadratmeter virker større, lyder det fra Spant Studio Arkitekter.
Trappe i sommerhus i Klegod. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Hvis man vil forstå, hvad begrebet aptering går ud på, handler det i korte træk om, at arkitekten skræddersyer inventar og møbler til et rum. Apteringen af indretningen vil sige, at en bygning færdiggøres indvendig ved hjælp af fastmonteret inventar, som kan være alt fra skabe til arbejdsborde. Det kan sammenlignes med indretningen af en båd, hvor alt nagelfast inventar indbygges, så det optager mindst muligt – og frigør mest mulig – plads.
Effektiv udnyttelse af areal betyder, at møbler og inventar bygges ind i et konkret rum, og da det ikke er en ubetydelig opgave, er der inden for arkitektfaget opstået en ny retning, space planning, som går i dybden med at analysere, designe og optimere indretningen af rum. Aptering er med andre ord med til at gøre ’den tomme skal’ funktionel.
Den aarhusianske tegnestue, Spant Studio Arkitekter, har specialiseret sig i disciplinen, siden de blev færdige med arkitektstudiet. Og de kan i dag fremvise en lang række projekter og cases på, hvordan de har løst indretningsopgaver ved hjælp af apteringsmetoden.
- Det er et værdifuldt værktøj for os, som vi bl.a. har arbejdet med indretningen af Arkitektskolen i Aarhus i 2018. Vi vandt to ud af tre delprojekter i den indbudte konkurrence, hvor man skulle tegne en pladsoptimereret indretning af de ca. 1.000 m2 kontorlokaler for personalet og ledelsen, siger Troels Thorbjørnson, arkitekt og partner i Spant Studio Arkitekter.
Indretningen på Arkitektskolen løste de ved at indbygge lofthøje reoler med en funktion både som opbevaring og som rumdelere. Arbejdsbordene blev placeret imellem dem, så der er en tydelig sammenhæng mellem den enkelt medarbejders placering, men stadig en form for markering af det individuelle rum og dermed fornemmelse af rum i rum. De genanvendte reolerne, som de fik lavet låger til for at forny udtrykket.
Ikke bare et råt rum
Når man apterer, altså bygger møbler ind i rummet, kræver det ifølge Troels Thorbjørnson en stor grad af fokus på detaljer, men også en omhyggelighed med rumforståelsen. Det er ikke dog alle bygherrer, som ønsker at bruge penge på det.
- Det er nok billigere at købe en standard sofa, som passer ind. Men vil man have et enklere og gennemtænkt udtryk, som man ikke ser i typehuse, er aptering af inventaret en mulighed for bygherre. Generelt tegner arkitekten bare rummet, og bygherre vælger f.eks. køkken, men vi helst tænke det ind fra starten, fortæller Troels Thorbjørnson og fortsætter:
- Vi tegner også køkken, skabe, reoler, arbejdsborde m.m., så det ikke bare er et råt rum. Det bliver både en sjovere og mere interessant resultat, når sådan nogle som os sørger for interiøret. Det gør sig især gældende, når man gerne vil udnytte arealet maksimalt, hvor der er småt med plads.
BIG’s etageejendom, AARhus. Foto: Jakob Jensen
Et eksempel er BIG’s etageejendom, AARhus på Aarhus Ø, hvor en række små erhvervslokaler i stueetagen skulle indrettes til praktisk brug – enten som bysommerhuse eller erhvervslokaler. Spant Studio Arkitekter gik til opgaven med det mål at udnytte pladsen 100 % i de kun 3 x 6 meter store, dobbelthøje rum i randområdet på AARhus, hvor de overtog en rå skal og derfor stod for at lave et indskudt dæk i det seks meter høje rum.
- Vi tænkte på intet tidspunkt i løse møbler til de små bysommerhuse – med dobbelte døre, køkken og spiseplads nederst samt en stue og sovemulighed for oven. Løsningen blev pladsbesparende inventar, hvor køkkenet også er en del af trappen til overetagen, forklarer Troels Thorbjørnson og understreger, at aptereret inventar smelter sammen med bygningen på en helt anden måde end med andre former for standard indretning.
Det skaber et mere helstøbt resultat, som også tidligere tiders arkitekter arbejdede med – i Finn Juhls eget hus var sofaen også fastmonteret, ligesom reolsystemet i stuen var skabt til stedet.
Syv m2 pr. person
Troels Thorbjørnson fremhæver også deres prisbelønnede projekt med indretning af en række udlejningssommerhus i Vorupør, campinghytter, hvor de valgte at sammenbygge to hytter for at nå op på et samlet areal på 70 m2 – og dermed give mulighed for, at en større gruppe kan leje sig ind i to separate enheder.
- Man kan bo f.eks. fire personer i den ene hytte og seks personer i den anden. Der er to badeværelser, så det kan fungere som en samlet stor enhed eller to mindre, hvor der er syv m2 pr. person. Det er en sjov case med både apteret sofa og hems, siger Troels Thorbjørnson, hvis nyeste projekt er Velux’ nye hovedkvarter i Østbirk.
Sommerhus i Klitmøller. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Her har de – i samarbejde med Kasper Mose Studio og Friis & Moltke – bidraget med indretningen af hele huset, bl.a. fællesområdet, hvor de har tegnet et kombineret opbevarings- og mødestedsmøbel. Der kan man kan stille albuen på en hylde og tage en snak med kollegaen samt apterede ’drop-in’-arbejdsborde på anden etage med udsigt til fællesrum.
- Vi blev spurgt, om vi ikke kunne finde ’en storebror’ at løse opgaven sammen med, så vi fik Kasper Mose Studio og Friis & Moltke med ind over, da de begge har en meget stor erfaring med denne type indretninger. Vi tegnede også små huse i foyeren, som både er mini-udstillinger af vinduer, men også små møderum, fortæller Troels Thorbjørnson, som også har arbejdet med aptering i sommerhusprojekter – igen for at pladsoptimere.
- I Klitmøller og Klegod har vi to sommerhuscases, hvor vi er gået modsat typehuset og har gjort en dyd ud af at skabe et velfungerende hus, hvor op til 10 personer kan være på ferie, selv om det kun er på henholdsvis 60 m2 og 90 m2. Det er lykkes os så godt med aptering ned til mindste detalje, at folk ikke kan forstå, at husene ikke er større, slutter Troels Thorbjørnson og fremhæver, at aptering af inventar også frigør bygherre for at tage en masse valg.
