Skal du have en skænk til spisestuen?
En skænk er ikke det første møbel, du eller forældrene tænker på at få til hjemmet, når du første gang flytter hjemmefra. Og bevares: Møblet er da heller ikke så vigtigt som en seng. Men har du en skænk i hjemmet, får du et godt sted at opbevare alt lige fra sølvbestik til vinflasker, proptrækkere, kontorartikler og talrige andre former for indbo. Hvor i hjemmet er det oplagt at placere en skænk?
Skænken er spisestuens skatkammer
Svaret er spisestuen, hvis du har sådan én. Som nævnt ovenfor kan du i princippet bruge din skænk til at opbevare alt muligt, men møblet har først og fremmest sin berettigelse i at være det sted, hvor du henter alt, der ikke er mad. Altså bestik, service, servietter og måske også glas, hvis du ikke har plads til et vitrineskab at udstille dem i. Spørgsmålet bliver så, hvordan du vælger den rigtige skænk.
Skænk med vitrineskabsfunktion?
Find en flot skænk til en god pris her, hvor du kan se, hvad markedet inden for skænke byder på. Nu blev vitrineskabe nævnt ovenfor, og du kan faktisk opleve, at visse typer skænke har skabslåger med glasruder, så skænke til en vis grad kan tjene det samme formål som et vitrineskab, hvad gælder at udstille din flotte glassamling. Så kan du faktisk få to møblers egenskaber i én løsning med en skænk.
Er skænken nem at flytte på?
Hvor let en skænk er at flytte rundt på uden at ridse gulvet, er også relevant. I hvert fald hvis du ikke regner med at bo samme sted eller have den samme indretning for evigt. Har skænken høje ben, er du nogenlunde vis på at undgå at skrabe gulvet, når du flytter skænken – eller: Det er i hvert fald ret begrænset, hvor meget du skraber. Men høje ben/stel er selvfølgelig nemme at bøje eller knække.