
Rockfons sanselige Experience Wolds Within udstilling
Sanselig arkitektur i fokus ved 3daysofdesign
Hvordan skaber vi bygninger, der ikke blot fungerer, men også føles? Det spørgsmål var centralt på Rockfons udstilling Experience Worlds Within under årets 3daysofdesign i København, hvor markante brancheaktører som Bjarke Ingels og Louis Becker lagde vejen forbi.
Rockfons sanselige Experience Wolds Within udstilling
Mikael Anker
Louis Becker
Gennem installationerne og en række live talks blev der sat fokus på, hvordan arkitektur kan tale til flere sanser – og hvordan akustik spiller en væsentlig rolle i at forme stemning, identitet og oplevelse i et rum. Akustik er ikke længere bare et teknisk parameter, men et aktivt designelement på linje med lys, materialer og farver – og som noget, der kan påvirke både atmosfære, funktionalitet og menneskers trivsel i hverdagen
Samtaler om forandring, form og detaljer
Blandt højdepunkterne var en talk med Louis Becker, Global Design Director hos Henning Larsen, der delte sine perspektiver på readiness to change – og hvordan arkitekturen må tilpasse sig en virkelighed i konstant bevægelse.Bjarke Ingels, grundlægger af BIG Group, lagde også vejen forbi udstillingen og holdt oplæg om Formgiving – med fokus på arkitekturens rolle som rammesætter for menneskelig aktivitet og udvikling.
Derudover satte en samtale mellem Nikoline Dyrup Carlsen fra Spacon & X og Michael Anker fra Anker & Co. spot på, hvordan identitet skabes i detaljerne. De to delte erfaringer og refleksioner om, hvordan bevidste valg af materialer, lys og akustik kan styrke den arkitektoniske fortælling og skabe rum, der opleves med hele kroppen.
Bjarke Ingels
Nikoline Dyrup Carlsen
Vigtige læringspunkter og nye perspektiver
Udstillingen dannede ikke blot en fysisk ramme om 3daysofdesign, men var også et afsæt for en bredere samtale i branchen. Hvordan kan vi arbejde mere tværfagligt med arkitektur, hvor tekniske løsninger som akustik og belysning tænkes ind fra starten af designprocessen? Hvordan skaber vi rum, der inviterer til nærvær, koncentration og velvære? Samtidig gav installationen et bud på, hvordan fleksible og cirkulære løsninger kan tænkes ind i moderne byggeri, både æstetisk og funktionelt.De mange besøg og engagerede samtaler understregede behovet for at tænke arkitektur som mere end form og funktion. Erfaringerne fra Experience Worlds Within giver derfor ikke bare inspiration – men også konkrete pejlemærker for, hvordan vi sammen kan skabe mere sanselige og menneskefokuserede bygninger i fremtiden.