
Køkkenkollektionen Core
&SHUFL sætter genbrug i front – på køkkener
&SHUFL har sammen med Johansen Skovsted Arkitekter designet køkkenkollektionen Core, der genbruger træ fra genbrugsstationer i stedet for MDF. Det giver kunderne en mulighed for at vælge et køkken med laveste CO2-aftryk.
90 % genanvendt træ
- Det betyder, at Core består af 90 % genanvendt træ fra danske genbrugsstationer. Det er en utroligt god følelse at kunne skabe et smukt møbel med materialer, som egentlig er blevet kasseret – og som ikke mindst kan genanvendes igen, når det en dag også bliver kasseret, forklarer stifter og CEO i &SHUFL Kristoffer Brems:- Vi skærer alt det væk, som egentlig er overflødigt, og fremhæver i stedet det, man traditionelt forsøger at skjule. Jeg synes, at der er noget smukt og enestående i det uperfekte, og det gør Core til et køkken med en stor grad af ærlighed, der taler lige ind i tidsånden.
&SHUFL har i denne kollektion fravalgt laminat eller linoleum på fronter og sider, for yderligere at nedbringe klimabelastningen, og anvender blot en tonet modstandsdygtig lak.
Det giver Core en organisk varme, hvor pladernes struktur er en bærende del af udtrykket og får flot modspil af kantlisterne i asketræ. Core fås i farverne Golden Leaves, Grey Clay og Dark Soil, og har kanter i asketræ.
Forlænger levetiden på køkkenet
Netop fordi materialerne er anvendt i den rene form, er det enkelt at reparere slid eller skader på Core, ligesom fronterne kan slibes ned og lakeres i en ny nuance, hvis man på et senere tidspunkt ønsker det. Det betyder, at levetiden kan forlænges, ligesom nye ejere kan skifte udtryk på køkkenet, uden at være nødt til at skifte det ud.
- &SHUFL har en målsætning om at skabe produkter, der består af genanvendte materialer, er designet til at holde længe og kan genanvendes efter brug. Det er et led i vores overordnede strategi &action, som gradvist er blevet rullet ud i løbet af det seneste år. Med Core tager vi et stort skridt i den retning, siger Kristoffer Brems.
&action - En bæredygtig fremtid
&action er &SHUFLs plan for at bevæge virksomheden mod en mere bæredygtig fremtid.
- Tanken er, at kunderne skal have et reelt valg, når de køber køkken. Det får de, når de kan vælge det køkken, der har det laveste CO2-aftryk, og ved at &SHUFL udvikler produkter med et mindre CO2-aftryk, som det er tilfældet med Core-køkkenet. Men også ved at give kunderne mulighed for at bevare dele af deres gamle køkken, når de køber et nyt - uden at de behøver at gå på kompromis med hverken funktion eller udtryk, siger Kristoffer Brems i en pressemeddelelse.
&action består af tre punkter:
- Transparens: Bordplader, fronter og andre dele af køkkenerne bliver CO2-opmålt, så kunderne kan vælge den mest bæredygtige løsning, hvis de ønsker det.
- Produktudvikling: &SHUFL går alle led i produktionen igennem, for at nedbringe CO2-udledningen både på produktion og produkter.
- Keep: Kunderne opfordres til at bevare så meget af deres eksisterende køkken som muligt.