Overflader i køkkenet: I arkitekturens tjeneste
Broadview Materials viser nye veje i køkkendesign med fem projekter, hvor forskellige overfladematerialer danner ramme om sanselige og arkitektoniske helhedsløsninger.
Køkkenet er som arkitektonisk rum under stadig udvikling, og balancen mellem funktion, æstetik og holdbarhed er i dag afgørende – særligt i projektmarkedet. Broadview Materials, en global aktør inden for innovative overflader til interiørdesign, og i fem nye designkoncepter udforskes samspillet mellem farver, taktile kvaliteter og tekniske egenskaber.
Broadview Materials samler flere specialiserede overfladeproducenter og tilbyder et omfattende sortiment gennem en samlet salgs- og distributionsplatform til det europæiske marked. Løsningerne retter sig både mod bolig- og kontraktprojekter og muliggør fleksibel kombination af materialer, farver og strukturer – fra ridsefasthed og dyb tekstur til bløde, matte overflader med anti-fingeraftryk.
Særligt for køkkenerne er en holistisk tilgang, hvor overfladerne er en del af den arkitektoniske fortælling.
Fem fortolkninger af det moderne køkken
Skandinavisk ro med italiensk mod
I dette koncept mødes nordisk minimalisme og italiensk farvedristighed. Med FENIX Rosso Jaipur og Giallo Evora skabes kontraster i låger, sider og sokler, der balancerer mellem intensitet og renhed. Den indbyggede vask fra FENIX Integrated Solutions – i samme nuance som bordpladen – er produceret af Elleci S.p.A. og fremstillet i et mat kompositmateriale, der gengiver FENIX’ karakteristiske blødhed og overflade. Materialet er både slagfast, termoresistent og rengøringsvenligt – og udvider mulighederne for æstetisk og funktionel kontinuitet.
Klassisk arkitektur møder moderne materialer
I transformationen af en historisk lejlighed anvendes gyldne metaller og bløde, matte flader. Homapal’s Alu Brushed Goldtone og Alu Mirror Polished Lava Goldtone møder FENIX Beige Arizona i en raffineret materialedialog. Køkkenøen fremstår som en monolit – ensartet beklædt med FENIX – og fuldendes af en integreret vask i samme materiale. Kombinationen af metal og taktil overflade skaber et nutidigt udtryk med klassiske undertoner.
Arkitektonisk kant og materialedynamik
Her kombineres røde ultramatte flader med metal og steninspirerede overflader. Køkkenøen i FENIX Rosso Namib danner et skulpturelt midtpunkt med sin fløjlsbløde, anti-fingerprint struktur. Modstykket er et sideelement i Homapal Alu Brushed Natural, som tilfører dybde og visuel ro. Bordpladen i Getacore Terrazzo Pebble – med indbygget vask – understøtter funktionalitet og farvestabilitet i det daglige brug.
Sofistikeret dybde
I dette projekt spiller tekstur og refleksion hovedroller. Arpa Tuet i Caravella Dark på underskabene tilfører dybde via en rillet struktur med både visuel og taktil effekt. Vægskabe og sokler i Homapal Mirror Polished forlænger rummet gennem refleksioner. Bordplade og vask i Getacore Marmo Sile leverer et glat, sammenhængende arbejdsområde, hvor teknologi og æstetik går op i en højere enhed.
Den varme minimalisme
Et køkken med geometrisk klarhed og velafstemte volumener. FENIX Verde Kitami dækker underskabe, sokler og bordplade og tilfører en blød taktilitet med tekniske egenskaber som ridsefasthed og nem vedligeholdelse. Væg og høje elementer i FENIX Grigio Londra rammer rummet ind og understreger den arkitektoniske opbygning. Vask og armaturer er diskrete og integrerede, og helheden signalerer et funktionelt, moderne køkken, hvor farver og overflader er i centrum.
Materialer med designmæssig dybde
Broadview Materials’ portefølje spænder bredt – fra dekorative laminater til kompositmaterialer og metaloverflader. Blandt de bærende brands finder man:
- FENIX – udviklet af Arpa Industriale med en mat, blød og anti-fingerprint overflade. Anvendes både horisontalt og vertikalt, og er resultatet af avanceret EBC-teknologi.
- Arpa – italiensk producerede højtrykslaminater med stor variation i struktur og design, kendt for dyb farveforståelse og taktilitet.
- Homapal – metaloverflader og magnetiske laminater fra Tyskland, ofte anvendt i hospitality og retail.
- Getacore – solid surface-materiale med høj formbarhed og ensartethed, særligt egnet til integrerede løsninger.
- Formica – det originale laminatbrand med mere end 110 års historie og anvendelse i alt fra møbler til vægbeklædning.
