Vincent Outdoor, Sandshell
Nye sofa loungeserier til afslappende oaser
Med havesofaerne Vincent og Hadley rykker SOFACOMPANY den hjemlige og stilfulde stuekomfort udenfor.
Hadley Outdoor, Marzipan
Når varmen begynder at vende tilbage og træerne grønnes, er to nye modulære loungeserier, Vincent Outdoor og Hadley Outdoor fra SOFACOMPANY, klar rykke livet udenfor under åben himmel. Med fokus på et skandinavisk formsprog, douce farver, høj materialekvalitet og vejrbestandighed henvender kollektionerne sig til både private og professionelle aktører, der arbejder med uderum i bolig- og hospitalityprojekter.
Adgangen til uderummet spiller en større og større rolle, når man designer bygninger, så beboere, gæster eller medarbejdere har nem adgang til at komme ud i løbet af dagen og få nok af det vigtige dagslys.
- Ønsket med vores havesofaer var at skabe en følelse af hjemlighed udenfor – sofamiljøer, der forener komfort, fleksibilitet og tidløs æstetik, fortæller Nikoline Tryde Hølund, designer hos SOFACOMPANY, i en pressemeddelelse.
Arkitektonisk lethed og robust konstruktion
Vincent Outdoor er kendetegnet ved sin pulverlakerede stålramme, lave siddehøjde og voluminøse hynder, der tilsammen skaber et afslappet, arkitektonisk udtryk. Sofaen fås i moduler og er velegnet til større terrassemiljøer såvel som mere kompakte haver.
Hadley Outdoor, Marzipan
Hadley Outdoor, Marzipan
Til de mere kompakte uderum passer Hadley Outdoor ideelt ind. Sofaens enkle linjer, kantede hynder og diskrete detaljer understreger en moderne, urban æstetik, der gør den velegnet til altaner, tagterrasser og mindre gårdrum.
