Locke Copenhagen åbner hotel i Postbyen
Hotellet er beliggende i to af Postbyens fem karakteristiske, runde tårne og rummer både mad- og drikkeoplevelser, tagterrasser og et fitnesscenter samt praktiske faciliteter som mødelokaler og parkeringsmuligheder.
Med det nye hotel i København markerer Locke koncernen deres fortsatte engagement i at bringe sit designorienterede livsstilskoncept til nye europæiske markeder.
Hotellet vil tilbyde 234 gennemtænkt designede værelser og suiter, herunder One-Bed Suites, Studio Rooms samt en markant Penthouse Suite, hvoraf nogle værelser har terrasse med udsigt over København. Alle værelserne kendetegnet ved et nutidigt design og den selvsikre, karakteristiske personlighed, der definerer Locke-brandet.
Et samlingspunkt for området
Locke Copenhagen er mere end blot et hotel - det bliver et nyt samlingspunkt i Postbyen, hvor gastronomiske oplevelser danner rammen for uforglemmelige aftener. På 12. etage kan gæster nyde udsøgte cocktails med panoramaudsigt over København. Med åbne døre for alle bliver stedet et nyt, levende samlingspunkt, hvor både lokale og besøgende er velkommen.
Interiøret i Locke Copenhagen er nøje udformet af det London-baserede designstudio A-nrd, som har haft til formål at forene Danmarks rige designarv med den pulserende energi, der kendetegner Postbyen. Den arkitektoniske udformning er markant og monolitisk med cylindriske betonstrukturer, terrazzogulve og store gulv-til-loft-vinduer.
Den overordnede fortælling tager udgangspunkt i tre gundsten af moderne nordisk enkelhed, som vækker associationer til natur, hjemlighed og hygge. Farvepaletten er inspireret af det københavnske bybillede med jordnære nuancer som terracotta og kalkede rosa toner, mosgrønne farver inspireret af irret kobber på byens tage samt rolige blågrå nuancer.
Hvert område i Locke Copenhagen har sin egen stemning. Receptionen forener historisk og moderne København med røde kalkmalede vægge og synlige trækonstruktioner, der leder tankerne hen på dansk arkitektur fra 1600-tallet, suppleret af varm, skulpturel belysning. I restaurant-, cocktailbar-, kaffebar- og loungeområderne kommer skandinavisk modernisme til udtryk gennem paneler i rosa kalksten, lagdelte tekstiler og frodige planter, ledsaget af store pendellamper fra Céline Wright. Kaffebaren afspejler den enkle elegance hos danske designikoner som Hans Wegner og Børge Mogensen og emmer af stemningen fra et lokalt bageri med naturlige materialer som eg, sten og cognacfarvet læder.
Værelserne er designet af det anerkendte studio Grzywinski+Pons, som er kendt for deres mangeårige samarbejde med Locke. Designet er skabt med respekt for omgivelserne og bevarer samtidig en intim og hjemlig atmosfære.
