
Meridiani House
Italiensk møbelhus lancerer AI-platform til interiørdesign
Den italienske møbelvirksomhed Meridiani har udviklet en AI-platform, der genererer visuelle indretningsforslag i realtid baseret på brandets design-DNA, til den kreative designudvikling.
Herskabslejligheden er indrettet i Meridianis bløde univers af møbler i runde, omsluttende former, geometriske linjer og gennemførte detaljer. Møbelbrandet er fortolket af Meridiani-designer Andrea Parision og den danske indretningsdesigner Cbristine Callesen i en nordisk stil, med brandets nyeste møbellanceringer samt klassikere, der genfortolkes gennem tidens prisme.
Man kan lade sig inspirere af årets nye designs i Meridianis møbelkollektion:
Roger er et modulært, klassisk og cozy sofasystem, der kan varieres i størrelser og farver. Varianten Roger Ghost er sine bløde linjer og det nyeste medlem af sofakollektionen
Nyt er også det lave sofabord i Frank kollektionen, som med sine massive, skulpturelle ben tilfører varme og leg til indretningen af en stue eller loungeområde.
AI som integration i professionelle arbejdsgange
På Salone del Mobile.Milano 2025 introducerede en ny generativ AI-platform, som også blev præsenteret i Meridiani House af Mirco Cervi, Chief Digital Officer.
Platformen er trænet på Meridianis karakteristiske stil, materialer og finish og kan generere skræddersyede indretningsforslag ud fra brugerens input, såsom billeder eller stilpræferencer. Dette muliggør en hurtigere designproces, så professionelle kan fokusere på kreativitet og teknisk udvikling
- Meridianis AI-platform er designet til at understøtte både B2B-segmentet og individuelle designere. For arkitekter og interiørdesignere betyder det, at de kan generere forskellige designforslag hurtigt og effektivt, hvilket optimerer den kreative proces og reducerer behovet for tidskrævende rendering, fortæller Mirco Cervi.
Derudover kan platformen anvendes i showroom-design og kontraktprojekter, hvilket giver mulighed for mere dynamiske og tilpassede præsentationer.
Læs mere om indretningsprojekter, som skaber et unikt udtryk og understøtter bygningens funktioner