Fortællingen står først. Teknologien må ikke stjæle opmærksomheden!

Yoke er lidt af en blæksprutte i formidling, som en mellemting mellem en tegnestue og et designbureau, der gennem digitale og analoge virkemidler arbejder for at bevæge og engagere mennesker. Med rødder i det digitale arbejder YOKE med historiefortælling og oplevelsesdesign i udstillinger, kunstinstallationer og indretningsprojekter for virksomheder og kulturinstitutioner.

 

– For os handler det om at forstå den fortælling, en kunde kommer med, og omsætte den til en oplevelse. Hvordan kan vi fortælle den bedst og med hvilke virkemidler. - Publikums motivation for at være et bestemt sted kan variere, og det har betydning for deres oplevelse. Det skal en indretning eller udstilling kunne imødekomme på en sanselig måde, fortæller Strategic director Sophie Løssing.

 

Yoke har gennem længere tid arbejdet med at tage data, som f.eks. bygninger høster for aktivitet i huset, og bruge i en storytelling. Det bliver mere og mere vigtigt for virksomheder at få fortalt deres historie og give deres hovedkontor en identitet. Folk vil gerne mærke, hvem menneskene bag er, tilføjer Creative director Simon Marxen.

 

 

Ikke nødvendigvis cutting edge teknologi

Værket ’Dandelion’ til Victoria & Albert Museum i London rummer mange af de elementer, Yoke arbejder med – Det består af en hårtørrer, hvor indmaden er erstattet med laserteknologi. Med den i hånden kan de besøgende blæse støvdragerne af en digital mælkebøtte.

 

– Vi forsøger at trække noget tidløshed ind i vore løsninger ved at anvende kendte teknologier og sætte dem sammen på en ny måde, så oplevelsen fortsat overrasker og ikke føles kedelig. Man behøver ikke at investere i en masse ny teknologi for at være nytænkende, forklarer Simon:

 

Bæredygtighed er blevet en væsentlig prioritet for Yoke, selvom der ikke er klare lovmæssigheder for udstillingsdesign endnu.

 

– Det kommer 100 %, og det er vi af fri vilje begyndt at omstille os selv til. Vi har et fast proceselement, vi kalder evolution, der betyder, at vi skal som minimum have reflekteret over efterlivet af en udstilling eller et værk. Hvad kan materialet og teknologien bruges til efter udstillingen lukker ned?

 

 

Forskerlivet

Til efteråret åbner Forskaren, en Life Science hub i Stockholm, i en bygning tegnet af 3XN. Tegnestuen er en relativ tæt samarbejdspartner, hvor Yoke har været med forholdsvist tidligt i processen, da de fik til opgave at lave en installation, som indkapsler essensen af bygningen og dens liv.

 

– Formgivningsmæssigt rammer Livsåren det organiske i trappen i atriet, hvor den skal hænge fra loftet, og afspejler husets materialer. For at nå ind til essensen af historiefortællingen, talte vi med forskerne på Karolinska Instituttet og de kommende virksomheder i huset for at finde et fælles historieelement på tværs af fagene. Noget simpelt, der for eksempel både kunne være et neuron eller en blodåre, fortæller Simon.

 

Strukturen, i den 12 meter høje lysinstallation, er inspireret af forskernes tegninger og tanken er, at den skal være en krog til at vække nysgerrighed og engagere de besøgende i, hvad der foregår i huset.

 

– Værket er en poetisk stillingtagen til bygningens liv, idet det anvender dens besøgsdata til at vise aktiviteten i bygningen. Man kan sige, at det er et slags hjerte i huset. Livsåren skaber noget at tale ud fra, når man mødes i huset på tværs af fagområder.

 

 

Det forhåndenværende søms princip

Et andet nyere projekt er udstillingen Demokratisk design til IKEA Museum, som Yoke har et længerevarende samarbejde med. Først om gentænkningen af hele museet i IKEAs allerførste varehus, og senere udstillingerne Our Roots og Democratic Design.

 

– Diversitet er et vigtig greb for os i udstillingerne, så vi sikrer, at vi får alle med. Jeg kan godt lide en vis neutralisering af gæsterne. At det måske bliver børnene, som er driveren i at forstå udstillingen frem for den voksne, siger Simon, og Sophie fortæller om udstillingerne:

 

– Our Roots fortæller om livet i Småland i gamle dage, hvor man var selvforsynende og med kreativitet fik meget ud af få midler.

 

Ringlende koklokkker trækker de besøgende ind i udstillingen, hvor man kan prøve smålandslivet af gennem digitale installationer ved eksempelvis at kærne smør og vippe store sten op af marken, som man gjorde for at kunne dyrke den.

 

– Vi kan godt sige eller skrive, at det var super hårdt at kærne smør, men hvorfor ikke få lov til at gøre det fysisk. Samtidig får gæsterne en digital repræsentation af, hvad der sker inde i smørkærneren.

 

– I Rødderne bliver du nærmest ført gennem udstillingen, og når du så kommer ind i Democratic Design, er du i et univers, der er sprængt og har et mere free flow. Man navigerer efter farverne, og søjlerne slår et tema an med små interaktioner. Det kan være en Allen Key, der fortæller en historie om lav pris, når du gør arbejdet og drejer nøglen eller en bæredygtigheds-pingpong-maskine, siger Sophie:

 

– De to udstillinger er langt fra hinanden rent visuelt, men i virkeligheden er alt, hvad du bliver introduceret for i Our Roots om at være opfindsom og bruge det, man har. Alt det, er jo noget af den kreativitet, vi bruger i design i dag. Vi skal tænke i bæredygtighed, funktion, pris og kvalitet.

 

– Det er ikke alle, der går på museum, der er så heldige, at de har en med i hånden, der ved en hel masse og kan fortælle om tingene. Men dialogen er vigtig, og der kan man sige, at digitale virkemidler og anderledes historiefortælling er noget af det, der kan klæde folk på til at forstå fortællingen, og bidrage til at skabe et møde mellem generationer.