
Forbered jeres boligforening på en grønnere fremtid
Står I med overvejelser om, hvorvidt I kan gøre noget i jeres boligforening for at byde velkommen til en grønnere fremtid? Klimaaftryk, CO2-udledninger og grøn energi er noget af det, der fylder rigtig meget på den politiske dagsorden, men det er svært at gøre en rigtig stor forskel, før befolkningen også er med på den. Heldigvis er der begyndt at ske ting på den front, og elbiler er blevet en meget mere almindelig del af bybilledet end de var for bare fem eller ti år siden.
Det betyder til gengæld også, at der kan være behov for flere ladestandere. Mange privatejere har ladestandere installeret hjemme i garagen, hvor der er god plads, så bilen kan stå til ladning over natten. Men mennesker, der bor i lejlighed i en boligforening, har ikke nødvendigvis samme adgang til ladestandere. Nogle steder er der slet ingen, mens der andre gange ganske enkelt ikke er nok. Det betyder, at det som ejer af en elbil kan være svært at få logistikken til at gå op.
En ladestander til alle elbiler
Som boligforening er det vigtigt, at den ladestander, I vælger skal indføres, kan bruges til alle el- eller hybridbiler. Det er der heldigvis en del, der tilbyder, for det nytter ikke noget, hvis det halve af bilejerne slet ikke kan bruge det tiltag, I har fået indført.
Der findes specifikke løsninger for ladestandere til boligforeninger, hvor der allerede er tænkt på målgruppe, antal og meget andet. Det er for eksempel praktisk, at man ved at have flere udgange i standeren kan koble mere end en bil til den samme stander og på den måde spare plads og ressourcer.
Noget af det, mange har fokus på, er, at strømmen bliver udnyttet så optimalt som muligt. Det er vigtigt, at strømmen fordeles ligeligt, samt at den bruges så effektivt som muligt. Det betyder i det lange løb, at løsningen bliver billigere, end hvis strømmen ikke på samme måde fordeles mellem standerne.
Giv brugerne overskuelighed og nem adgang
Noget af det, der er vigtigt, for at en bilejer gider bruge en ladestander, er, at det er let tilgængeligt. Her kan I med fordel overveje, om ikke den løsning, I vælger, skal tillade, at brugerne kan aktivere og benytte ladestanderne via en app på telefonen. Det er den løsning, der benyttes rigtig mange steder, og det betyder grundlæggende, at det bliver nemt at give overblik over opladningen, ligesom beboerne vil kunne se, hvor der er ledige ladestandere.
Hvis uheldet skulle være ude, og der er en ladestander, der er ude af drift, er det en rigtig god idé at have teknikere, der kan hjælpe til, hvis det bliver nødvendigt. Her kan det altså betale sig at have kigget på en løsning, der inkluderer service eller muligheden for at tilkalde assistance, hvis noget er galt.
For jer betyder det, at I vil kunne reklamere med grønne løsninger i jeres boligforening. Det passer rigtig godt ind, hvis I har lavet andre tiltag, der skal være med til at gøre det mere bæredygtigt at være beboer.