
En bar for bobler til fremtidens designideer
Det prisbelønnede finske designstudio Fyra er Finlands største inden for indretning og er i år en del af Stockholm Furniture Fair med Paper Bar.
Hvid som det blanke papir, der ofte er afsættet for nye tanker og ideer som råskitser, noder og noter, er Paper Bar, som er designet af det Helsinki-baserede designstudio Fyra til at danne scene for Stockholm Furniture Fairs scene for inspirerende talks og foredrag.
Paper Bar er designet i samarbejde med brands, der er fælles om at have fokus på at anvende lokale materialer og kombinere industriel produktion med håndværk.
Inspirationen kommer fra møbelmessens hovedtema - Connecting the Dots, og baren er ren faktisk skabt af papir i forskellige former og funktioner.
Designstudiet Fyra blev grundlagt af Niina Sihto, Hanna Neuvo, Eva-Marie Eriksson og Tiina Närkki i 2010 og er i dag en af Finlands største tegnestuer inden for indretning af restauranter og kontorer med fokus på det tidløse og funktionelt design.
Blandt andet har Fyra arbejdet med flere af Alvar Aaltos bygninger, hvor man er inde og røre ved noget essentielt i finsk arkitektur og skal være varsom med ikke at rykke på de oprindelige strukturer.
- Vi lægger mange kræfter i at forstå bygningens arkitektur og omgivelserne, så transformationen ikke ender med at ligne en teaterscenografi, fortæller arkitekt Niina Sihto.