Douchetoilet til badeværelset uden at sprænge budgettet
Geberit lancerer AquaClean Alba, der er en enklere version af det luksuriøse douchetoilet. Alba er også designet af Christoph Behling i et næsten nordisk design og er inspireret af naturen og vandet højt oppe i Schweiz’ bjerge.
Som alle Geberits toiletter er Alba også navngivet efter en flod i Schweiz og det er den oplevelse af renhed og velvære fra vandet, som det nye douchetoilet med sin minimalistiske design til en overkommelig pris kan give mange flere mulighed for at have på sit badeværelset.
Geberits douchetoiletter er udviklet ned i detaljen som de schweiziske ure, som Geberits chefdesigner Christoph Behling også designer. Mange ved måske ikke, at Geberit introducerede douchetoilettet allerede i 1978, hvor det straks blev taget til sig i Japan, mens man var mere afventende i Europa. Men danskerne har langsomt fået øjnene op for douchetoilettets fordele.
Restauranter og hoteller herhjemme har gjort det til en del af en særlig og fuldendt helhedsoplevelse at have douchetoiletter. Også i kontormiljøer er det begyndt at rykke ind.
- Geberit er allerede førende inden for douchetoiletter i Danmark, men vi ønsker at hæve barren yderligere. Med den særligt lave pris på AquaClean Alba, gør vi naturlig rengøring med vand tilgængelig for flere, så de kan få den ultimative komfort og hygiejne i deres dagligdag. Naturligvis uden at gå på kompromis med vores høje kvalitet og service, siger Geberits produktchef, Per Holleufer.
Og der er da også noget om, at vand er bedre til at gøre rent med end kun papir.
Tænker på vandet
For faktisk bruger hele 70 % af verdens befolkning kun vand til toiletbesøg, og det er både miljøvenligt ikke at putte alle mulige materialer i vandet og rør, og samtidig er det skånsomt for huden at undgå papir.
Udover at give oplevelsen af velvære og luksus, kan douchetoilettet også gøre det nemmere at klare toiletbesøget eksempelvis for ældre eller syge.
Fakta om funktioner
AquaClean Alba er udstyret med alle de klassiske funktioner fra et Geberit douchetoilet – blandt andet den patenterede WhirlSpray, som ved at blande vand med luft giver et blidt vandtryk, og den effektive TurboFlush-teknologi, der sikrer et støjsvagt, men særdeles effektivt skyl.