Dekorativ belysning hos Villa Copenhagen
Villa Copenhagen er et eksklusivt hotel, beliggende på Vesterbro i København. Hotellet åbnede i juli 2020, og har dannet rammer for en social scene lige siden, hvor fortid, nutid og fremtid mødes i et inspirerende og legende univers. Miira lysekroner fra Nuura med optisk klart glas giver her et dekorativt lys med klare referencer til den historiske lysekrone.
Villa Copenhagen er en historisk bygning, som har fungeret som postkontor fra 1912 og frem. Ved at bevare historien i de arkitektoniske detaljer i bygningen, kombineret med en moderne og pulserende stemning, er Villa Copenhagen et helt særligt hotel.
Nuuras Miira lysekroner er placeret i alle værelser på 3. sal, og forbinder fortid og nutid. De spreder stemningsfyldt kvalitetsbelysning og fuldender indretningen. Miira 4 med optisk klart glas giver et dekorativt lys med klare referencer til den historiske lysekrone.
Miira er en kollektion af lamper i enkelt og tidløst design, som favner nordisk elegance og funktion. Mundblæst glas og stilrent forarbejdet metal forenes og giver designet balance og tyngde. Blidt nordisk lys skinner gennem det opalhvide glas og spreder en unik stemning til det rum lampen placeres i.
FAKTA om Miira
Materiale stel: Metal
Materiale skærm: Glas
Designer: Sofie Refer
Leverandør: Nuura
Dimensioner: ø380mm x 465mm - Baldakin ø120mm - Kabellængde 2500mm
Miljø: Indendørs
Tekniske specifikationer: G9 (pærer ikke inkluderet) - DALI-kompatibel