Dansk møbelkollektion er inspireret af Sydindien
Det nye danske designfirma Ca’lyah har lanceret sin første kollektion af flere kommende kollektioner, hvor den første udgave, Tranquebar Edition, er designet af Boris Berlin. Den næste kollektion bliver designet af den danske tekstildesigner Margrethe Odgaard og lanceres til efteråret.
Ca’lyah har en mission om at have en positiv social og miljømæssig indvirkning gennem design, og design- og møbelfirmaet samler kendte internationale designere med dygtige håndværkere fra hele verden.
Den første kollektion lanceret af Ca’lyah hedder Tranquebar Edition. Den er designet af den prisvindende designer Boris Berlin og er inspireret af hans research-rejser i Tamil Nadu i Indien, hvor han opdagede en rigdom i farver, mønstre og dygtigt håndværk, der gav inspiration til kollektionen.
At kuratere positive historier gennem design
Nigel Majakari grundlagde ikke Ca’lyah fordi han troede, at verden havde brug for endnu et møbelfirma, men for at bruge design som en måde at udtrykke positive værdier og skabe impact.
- Jeg har gennem mere end 25 år beskæftiget mig med sociale og økonomiske udviklingsproblemer rundt om i verden. Inspireret af at møde og arbejde med dygtige håndværkere har jeg villet finde en måde at bringe dem sammen med enestående designere fra andre dele af verden. Med støtte fra dedikerede investorer grundlagde jeg Ca’lyah i København i 2019 med det formål at kuratere positive historier gennem design, siger Nigel Majakari, grundlægger og administrerende direktør for Ca’lyah.
- Vi siger ikke, at vi som virksomhed kan løse alt, men vi er dedikerede til at skabe en forretningsmodel med stærke sociale og miljømæssige mål, fortsætter Nigel Majakari.
Bæredygtig produktion i Indien og Bosnien-Hercegovina
Produkterne i Tranquebar Edition er fremstillet af håndværkere og kvinder i Indien og Bosnien-Hercegovina.
- Nogle af møblerne fra Tranquebar Edition er fremstillet i Tamil Nadu, Indien, hvilket støtter de lokale håndværkere og kvinder der. Andre møbler i samlingen fremstilles i Bosnien-Hercegovina, hvor det er muligt at opnå et højt bæredygtighedsniveau i produktionen med visse træsorter, samtidig med, at de støtter små håndværksvirksomheder der, siger Nigel Majakari.
Et forbillede for ligestilling
Som en del af sin mission har Ca’lyah til formål at fremme ligestilling mellem kønnene. Anna Sofie Juul, en habil møbelsnedker hos det danske møbelfirma PP Møbler, meldte sig frivilligt til at lede udviklings- og samarbejdsprocessen med håndværkerne i Indien.
- Snedker- og tømrerarbejde er en af de historisk ældste færdigheder og håndværk vi kender. Og træhåndværk har overvejende været et mandefag. Dette har været vores erfaring i Danmark og i Indien, som det er andre steder i verden. Da Ca'lyah begav sig ud på Tranquebar-rejsen i Tamil Nadu, ønskede vi at undersøge nye løsninger for at hjælpe med at skabe adgang for kvinder i branchen. Det er en lang vej, men vi har taget det første skridt og tegnene er opmuntrende fra vores håndværkspartnere i Indien, siger Nigel Majakari.
Tranquebar Edition
Tranquebar kollektionen består af Tranquebar stolen og Tranquebar taburetten samt Tranquebar sofabordet, konsolbordet og spisebordet. Kollektionen er designet af Boris Berlin.
Om Tranquebar Edition
• Tranquebar stol og taburet (i teak) er håndlavet i Tamil Nadu, Indien.
• Til Tranquebar sofabord, konsolbord og spisebord er stenbundene udskåret i hånden i Tamil Nadu, Indien.
• Tranquebar stol og skammel (i eg/ask/valnød) er håndlavet i Bosnien-Hercegovina.
• 5% af indtjeningen fra Tranquebar kollektionen støtter Next Generation Craft Lab i Chennai, Indien. Et projekt med vægt på at styrke kvinder position i håndværksfag.
• Alt træ, der bruges i Tranquebar kollektionen er FSC certificeret.
• Granitsten stammer fra et statsreguleret stenbrud.