Armaturer tilføjer et historisk præg til minimalistisk indretning
Archival Studies valgte TONIs enkle Christiansborg-armatur i indretningen af Soullands nye showroom i København.
Den danske designvirksomhed TONI Copenhagen tror på funktion frem for form. Holdbarhed frem for trends. Håndværk frem for masseproduktion. Derfor har Soulland kigget i den retning, da de skulle indrette Soullands nye showroom i København. Det klassiske design i det simple og letgenkendelige Christiansborg-armatur på standrør gav et fint modspil til den minimalistiske indretning af showroom’et.
Armaturet er håndsamlet, og med dets Christiansborg-greb tilføjer det et historisk præg til lokalets futuristiske atmosfære.
Partner og kreativ direktør i Soulland, Emil Ronan Frøge siger i en pressemeddelelse:
– Med TONI Copenhagen skabes en unik synergieffekt. Derfor forsøger vi at bringe dem ind i vores projekter, når vi kan. Soullands showroom er ingen undtagelse. Vi har stor respekt for virksomhedens værdier og værdsætter, at vi kan besøge værkstedet på Frederiksberg og se, hvordan produkterne færdiggøres i hånden.
Hos TONI Copenhagen er kreativ direktør Bjarke Vind ligeledes begejstret for samarbejdet med Archival Studies og supplerer:
– Soulland er ikke blot et anerkendt københavnsk brand med beundringsværdige designkvaliteter, som vi kan relatere til. Der hviler en tidløs coolness over Archival Studies' arbejde, og vi er stolte af at kunne demonstrere, hvordan vores historiske designarv matcher de moderne settings.
OM TONI COPENHAGEN
TONI Copenhagen er Danmarks ældste producent af køkken- og badarmaturer. Med udgangspunkt i en stolt håndværkstradition, ekspertise i forarbejdelse af messing samt ambitionen om at levere kvalitetsprodukter til både private og professionelle, har virksomheden siden 1918 samlet og forarbejdet produkter i hånden på fabrikken på Frederiksberg. TONI Copenhagen er repræsenteret på nogle af verdens mest prestigefyldte adresser fra Churchill College i Cambridge til Udenrigsministeriet i Riyadh og Christiansborg Slot i Danmark.