Adaptiv Sound Masking forbedrer lydmiljø og diskretion
Moderne storrumskontorer har både fordele og ulemper. Med den skalerbare løsning fra Soft dB kan man både opnå et forbedret lydmiljø, men også en sikring af diskretion.
Et godt arbejdsmiljø handler ikke kun om støj og forstyrrelser, men også om at man kan tale fortroligt. Akustikken i store rum kan være en udfordring for gengivelsen af lyd, men den manglende afgrænsning af zoner kan også gøre det sværere for ledelsen på direktionsgangen at føre fortrolige samtaler.
– Uanset behovet kan Sound Masking, lydmaskering fra Soft dB, maskere baggrundsstøj og forstyrrende samtaler på en arbejdsplads. Systemet er udviklet i Canada i 1996, hvor værktøjet kendes som adaptiv Sound Masking, siger Claus Pedersen produktspecialist, hos Matrix Sales ApS, som er specialiseret i levering af alt fra lydudstyr det til moderne mødelokale, professionelt lydudstyr til teater, venues og udlejningsbrancen til rigningsløsning og scene- og bygningsteknisk belysning.
Virksomheder og institutioner kan få gavn af at tilføre kontrolleret baggrundslyd i storrumskontorer. Dette kan bidrage til et bedre arbejdsmiljø ved at reducere distraktioner og gøre det lettere for medarbejderne at koncentrere sig om deres arbejdsopgaver. Samtidig kan Sound Masking forbedre lydprivatheden ved at maskere følsomme samtaler, så risikoen for, at andre overhører fortrolige oplysninger, minimeres og GDPR-krav opfyldes.
Opfanger lyd og aktivitet i et rum
Sound Masking er allerede brugt i flere store danske virksomheder som f.eks. forsikrings- og finansieringsselskaber med op til 1.000 medarbejdere uden eget kontor. Men også sundhedssektoren, hvor samtaler mellem patient og personale ofte kræver fortrolighed, har vist stor interesse for løsningerne.Sound Masking er en form for kontrolleret baggrundslyd, en skalerbar teknologi, så både den lille og den meget store arbejdsplads kan få lige meget glæde af løsningen. Systemet består bl.a. af lydgivere, sensorer og en central kontrolenhed.
– Lydgiverne udsender en specialtilpasset baggrundslyd, som fordeles jævnt i rummet. Sensorerne måler lydniveauet i området og giver systemet mulighed for automatisk at tilpasse maskeringsniveauet efter det aktuelle lydniveau i rummet, forklarer Claus Pedersen og uddyber:
– Sensorerne skal ikke forveksles med mikrofoner, der registrerer samtaler. De registrerer lydniveauet i området, så systemet kan tilpasse maskeringslyden efter de aktuelle forhold. På den måde kan lydmaskeringen være lav, når der er stille, og automatisk øges, når lydniveauet i rummet ændrer sig.
Lydmaskeringen skaber et mere ensartet lydmiljø, hvor forstyrrende lydindtryk og tale på afstand bliver mindre fremtrædende. Baggrundslyden er designet til at opleves som neutral og diskret.
Anlægget tilpasser automatisk maskeringsniveauet efter forholdene i rummet. Matrix Sales ApS har talt med brugere, som ikke bemærker, at Sound Masking er der. De sammenligner det med, at de fleste også først bemærker, at ventilationssystemet mangler, hvis det stopper.



