At se akustikken i rummet

Statens Naturhistoriske Museum, Oceansalen. Rendering af Lundgaard & Tranberg Arkitekter

At opnå den fantastiske akustik er et samspil mellem rummets udformning, dets overflader og materialer. Men det lige så meget at forstå at lytte til, hvilke forventninger bygherrer, arkitekter og brugere har til rummets akustik, fortæller akustiker Bo Mortensen fra Gade & Mortensen Akustik, der er et af landets mest erfarne rådgivningsfirmaer inden for lyd- og støjlydforhold i og omkring byggerier.

Gade & Mortensen Akustik har stået for at skabe gode akustiske forhold i en lang række projekter: teatre, koncertsale, undervisningsbygninger og kontorer. Fra Skuespilhuset i København, LEGO-House, Østre Landsret, Isfjordscentret i Ilulissat, Vendsyssel Teater, Kalvebod Fælled Skole til Dansehallerne og Christiansborg.

Bo Mortensen startede firmaet sammen med Anders Gade, og kombinationen af deres forskellige baggrunde som undervisere på hhv. Arkitektskolen i København og ingeniøruddannelsen på DTU viste sig at være en velklingende kombination. Bo Mortensen står i dag i spidsen for firmaet, som består af et team på 8-9 medarbejdere.

 

Ikke mere end nødvendigt

Akustik er ikke et rent beregnings- og ingeniørfag, men handler i ligeså vid udstrækning om at opbygge erfaringer og fælles referencer og som rådgiver at benytte disse i kommunikationen omkring de forventninger, der kan opstilles til bygningernes lydforhold. Akustikfaget er en god blanding af naturvidenskab, ingeniørvidenskab og perceptionspsykologi, forklarer Bo Mortensen:

- Akustik handler i princippet om rumform, overflader, teksturer, materialer og alt det man kan se. Så man danner sig erfaringer om, hvordan et rum opfører sig, efterhånden som man har fingrene i stoffet. Derfor har vi en kongstanke om at komme ud i bygningen i stedet for at sidde ved skrivebordet. Det handler om at forstå det konkrete byggeri, men ligeså meget om at forstå hensyn og ambitioner fra alle byggeriets øvrige parter.

Opbygning af akustikløsning til Statens Naturhistoriske Museum, Oceansalen

- Vi har en profil af at være pragmatiske. Alle akustikere er i stand til at formulere krav til den gode akustik, men jeg synes ikke altid, at det er måden at arbejde på. Det drejer sig om at lytte sig til, hvad er forventningerne og finde en balance i, hvad der er nødvendigt at indbygge i det givne projekt for at opfylde forventningerne.

Efterklang er navnet på en dansk musikgruppe, men efterklangen kan også være den gode akustiks forstyrrende ven, eksempelvis i kontorer og daginstitutioner, hvor en lang efterklang får rummene til at virke støjende. Efterklangen kan dog dæmpes med lydabsorberende materialer. Porøse materialer kan optage lyden og transformere lydens luftpartikler til varme. Derfor holder gobelinerne i historiske slotte både kuldestrålingen nede og giver en bedre lydoplevelse i rummet. Tekstiler bliver både brugt på vægge, lofter, gulve til at dæmpe lyd. Lige fra de kraftige gobeliner, til almindeligt anvendte lydgardiner, nyere tekstile loftsystemer og særlige translucente tekstiler med optimerede akustiske egenskaber, endog med mulighed for at indvæve zoner med særlige visuelle og akustiske egenskaber.

 

Alle materialer er absorbenter

Det handler om at forløse det akustiske potentiale i arkitekturen og i materialerne. Og selv små ændringer kan gøre meget i et rum, fortæller Bo Mortensen, der særlig godt kan lide de projekter, hvor det er lykkes at anvende mindre konventionelle løsninger.

En ukonventionel løsning valgte akustikeren til Provianthuset, hvor Rigsarkivets tidligere læsesal er omdannet til ny mødesal for Folketinget.

- Her har vi lavet et akustisk omvendt rum ved at lade gulvet være den absorberende flade. Traditionelt ville den nødvendige lydabsorption udføres i loftet, men her kunne intet indpasses under de gamle teglhvælv, og der var kun få vægge, hvor akustiske beklædninger kunne indpasses, så vi kunne ikke få lyden dæmpet nok. Det eksisterende gulv var af teglsten, men med felter af teknikgulve med gammel nålefilt. Jeg fik så den idé at erstatte de gamle teknikgulvplader med nye perforerede plader med lydabsorberende materiale under og udlægge en åben tæppebelægning henover. Herved er der blevet sikret en akustisk velfungerende mødesal, på trods af at hele loftet består af gamle lydreflekterende teglhvælv.

- Afhængig af hvor høj luven er på et tæppe, kan det give en smule lydabsorption, men dog kun ved de allerhøjeste frekvenser. Men når tæppet ligger på toppen af en perforeret plade med absorption under, kan der sikres en lydabsorptionen i hele frekvensområdet, forklarer Bo Mortensen.

 

Lyden i Store Carl

I industrihistoriske bygninger, som tidligere har haft andre funktioner og bliver til kulturhuse, ønsker man gerne at bevare rummets oprindelige design og vælge blide løsninger, der smelter ind i arkitekturen. 

I transformationen af Kedelhuset i Carlsberg Byen til Dansehallernes nye nationalscene for dans og koreografi var udfordringen i den kæmpestore hal, Store Carl, at den oprindelig havde en katedralagtig akustik. Efterklangstiden var 5 sekunder og det dur ikke til danseforestillinger, der ledsages af rytmisk musik, fortæller Bo Mortensen:

- Man skal sørge for at få fordelt lydabsorptionen ligeligt i rummet, og derfor skulle loftet i hallen kunne absorbere. Det er beklædt af mineraluld med små lister foran, så det ligner et bræddeloft. Det tilsvarende er lavet oppe ved ovenlyset.

- Nede på væggene er der ophængt gardiner, således at der ikke vil forekomme gentagne lydrefleksioner mellem væggene nede i opholdszonen. De draperede gardiner kan både absorbere lyden, indgå i rummets scenografi og lukke lyset ude. Jeg synes, at det er blevet rigtig fint og salen fungerer virkelig godt akustisk.

Fortætningsprincippet på gardinet til Oceansalen set indefra

Under havets overflade

Tekstiler vil også blive anvendt i den nye udstillingssal på Statens Naturhistoriske Museum, Oceansalen, hvor Gade & Mortensen Akustik har arbejdet med gardinerne til den store glaskuppel, som sammen med resten af det nye museum er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

- Gardinerne udføres her som en kombination af et åbent metalnet og et bagvedliggende akustisk gardin bag. I processen har vi bl.a. testet effekten af forskellige gardinkombinationer i lydteknisk laboratorium på DTU. Rummet vil bl.a. skulle danne rammen om udstilling af hvalskeletter og ud over, at gardinerne udgør rummets vigtigste akustiske element, så vil det flimrende og filtrerede lys, som trænger gennem glasset og gardinerne, også skulle medvirke til illudere en oplevelse af at være under havets overflade.

- Der er masser af potentiale i tekstile materialer i forhold til vores arbejde med rumakustik og lydabsorption. Lige nu sker der jo en hel revolution i forhold til anvendelsen af træ og andre biogene materialer i byggeriet, og her synes tekstilernes æstetiske, stoflige og sanselige kvaliteter i endnu højere grad at skulle finde indpas, som et akustisk element, der passer godt ind sammen med de aktuelle ambitioner om at få introduceret flere overflader af træ, ler, halm, kork, tang mv., slutter Bo Mortensen.