Stouenborg har skabt akustik i verdensklasse i Falkoner Salen
Falkoner Centret fra 1955, tegnet af modernisten Ole Hagen, blev sidste gang renoveret i 1988. Det frederiksbergske ikon trængte derfor til en revitalisering, hvilket det nu endelig har fået. Både udvendigt og indvendigt er den gamle bygning blevet ført ind i det 21. århundrede. Ikke mindst Falkoner Salen har gennemgået en utrolig forvandling.
Når man nævner Falkoner Centret vil mange forbinde højhuset med Falkoner Salen, hvor mange prominente navne har optrådt gennem tidens løb. Denne sal har også gennemgået en stor omvæltning, der betyder, at salens gamle sjæl og charme er bevaret, men scene, akustik og lyssætning er blevet opdateret i en sådan grad, at Falkonersalen nu kan levere en af hovedstadens bedste sceneoplevelser for både publikum og kunstnere.
Falkoner Salens forvandling er gennemført af Stouenborg ApS, der er en erfaren rådgiver indenfor det scenetekniske og akustiske område. Udfordringen var at modernisere og bevare på en og samme tid:
- I så gammel en bygning er der meget, som skulle renoveres og meget af sceneteknikken samt akustikken stod overfor en kraftig opdatering. Alt arbejdet er udført med respekt for salens historie og ånd da det var en af grundpræmisserne Så når akustikken f.eks. skulle forbedres for at skabe bedre lydforhold, er der lavet små justeringer, som ikke kan ses, men som gør en stor forskel for koncertgængerne, fortæller Anders Jørgensen fra Stouenborg, der er specialist i lyddesign og lydteknik. Han fortsætter:
- En stor udfordring før renoveringen var akustikken og lydsystemet i salen. I selve salen var akustikken god, men i scenetårnet, hvor kunstnerne stod, var den udfordret. Der var en fornemmelse af, at lyden ikke kom rigtigt udover scenekanten. Et samarbejde mellem højttalerproducenten Meyer Sound, svenske Akustikmiljö og akustikere fra EBB-Consult blev til konstruktive og innovative løsninger der kontrollerede dette problem. I scenetårnet blev væggene ændret og i salen blev hele loftet udskiftet, igen med fokus på akustik. I samme moment blev lyset i loftet også skriftet fra lysstofrør til LED-lys, hvilket letter vedligeholdelsen og driftsomkostningerne i det lange løb.
Godt samarbejde
- Med et projekt som dette, har det fra starten været vigtigt at forstå hvad salen i fremtiden skulle bruges til og så samle et godt hold af samarbejdspartnere og leverandører til at udmønte dette. Udover et fantastisk samarbejde med bygherreteamet Scandic og ATP Ejendomme arbejdede vi som sagt tæt sammen med Meyer Sound, EBB-consult og Akustikmiljö, siger Anders Jørgensen og uddyber:
Meyer Sounds innovative højttalere og Akustikmiljö’s patenterede akustik produkter var vigtige elementener i at skabe akustik i topklasse. Lydsystemet skulle kunne levere et højt lydtryk med meget lav forvrængning for at skabe den bedst mulige oplevelse for koncertgængerne. Netop dette fandt vi i Meyer Sound højttalere der til test koncerten efter ombygningen blev afprøvet af danske Dizzy Mizz Lizzy, der vendte tommelfingeren opad. Siden har mange andre kunstnere og teatre lagt vejen forbi og de har alle sammen bemærket forskellen i kvaliteten af lydoplevelsen. Dette er også blevet bemærket i udlandet hvor Falkonersalen har vundet prisen Venue Project of the Year ved AV Award 2020.