
Store ambitioner for miljøvenlig maling
Bæredygtighed har været på dagsordenen hos Flügger siden 1970’erne, hvor virksomheden byggede den første fabrik til produktion af vandbaseret maling. Med den nye Going Green-strategi tænker man miljø ind på både det overordnede, langsigtede niveau og på produktniveau, hvilket den nye premium-vægmaling Dekso20 H2O til vådrum er et godt eksempel på.
- Det er en løbende proces for os, en transformativ rejse, hvor bæredygtighed skal adresseres i alle dele af virksomhedens værdikæde fra udvikling og produktion til distribution og salg. Derudover ser vi på mulige fremtidige emballageløsninger i forhold til genanvendelse eller bortskaffelse, efter kunderne har brugt produkterne. På vores fabrikker har vi fokus på rengøring, spildevand, CO2, plastik, råvarer osv. Vi kortlægger, hvad vi allerede gør, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre, så vi i fremtiden ikke kun reducerer vores negative påvirkning, men også øger vores positive bidrag til det omkringliggende samfund.

En investering i fremtiden
I Flügger ønsker man at være rustet til fremtidens krav og udfordringer, og her spiller udviklingen af nye og forbedrede produkter en vigtig rolle. Den nye vægmaling Dekso 20 H2O til vådrum er et miljørigtigt eksempel på ambitionerne i Flüggers Going Green-strategi.
- Dekso-serien er vores premium-serie på alle niveauer. Udviklingsarbejdet er en konstant balancegang mellem funktionalitet, æstetik og miljø, og det er vi lykkedes med til overmål med Dekso 20 H2O. Og vi skal fortsætte med udnytte ny viden og ny teknologi i vores udvikling, siger Uffe Hansen, der er Product Support Manager hos Flügger.
- Den bæredygtige dagsorden ændrer sig med lynets hast. Hos Flügger er det en fokuseret indsats, der skal skabe klarhed og udnytte de samlede synergier bedst muligt. Det er en investering i fremtiden – så vi kan fortsætte med at levere de bedste, lettest håndterbare og miljørigtige løsninger til både professionelle og private kunder, afslutter Jimmi Mortensen.
Vådrumsmalings med silkeglat finish (boks)
- fakta om Dekso 20 H2O
Den nye Dekso 20 H2O er en halvmat 100 % akrylmaling med ekstra dækkeevne, som anbefales til vægge og lofter i rum, der bl.a. udsættes for fugt, smuds og slid. Dekso 20 H2O er miljømærket med både Ecolabel og Svanen og er meget vandresistent med en høj, ensartet og silkeglat finish og en fin, halvmat overflade. Malingen har desuden en lang åbningstid, er nemt at arbejde med og rengøre. I forhold til Dekso 25 er det en klar opgradering, da Dekso 20 H2O er endnu mere robust og fugtresistent med forbedrede arbejds- og produktegenskaber.