Loftets betydning for trivsel skal ikke underkendes
Loftet er rummets femte flade og har en enorm betydning for hvordan vi som helhed oplever et rum. Men desværre glemmer vi til tider denne dimension, hvilket kan ses ved at ca. 80% af alle loftsplader i Danmark er hvide eller grå. Men det vil Rockfon ændre på med deres helt nye serie af akustiske lofter under navnet 34 Colours of Wellbeing.
Farver har en enorm påvirkning på os mennesker. Gul fremmer optimisme og selvtillid, rød giver energi og blå befordrer ro, refleksion og fokus. Farver er derved et redskab til at programmere et rum mod et bestemt følelsesregister hos brugerne. På arbejdspladsen eller i hjemmet er det derfor værd at overveje hvordan vi mere aktivt bruger farver.
Der er dog et sted hvor farver og funktionalitet desværre negligeres og det er i vores indretning af lofterne.
- Vi oplever en stigende tendens til, at arkitekter efterspørger farvede loftsplader, og det vil vi gerne være med til at fremme. Loftet bør i langt højere grad betragtes som en femte flade, der er lige så vigtig i indretningen som vægge og gulv. Farven på loftet kan i høj grad gøre en forskel for rummets atmosfære, uanset om man vælger at bruge samme farve som væggen, en anden farve eller endda et mønster, udtaler Jesper Dehn, salgsdirektør fra Rockfon.
Det var årsagen til at Rockfon lancerede deres akustiske lofter med navnet 34 Colours of Wellbeing. Målet var at give arkitekter og designere mulighed for at skabe rum med spændende lofter, der takket være et større farveudvalg, kunne understøtte rummet funktioner.
Akustik handler om trivsel
Foruden farverne, vilde akustiske lofter bidrage til et sundere indeklima takket være støjreduktionen, og de vil virke beroligende på flere af vores sanser. Dermed er det også et redskab til at bekæmpe den dårlige akustiks mange omkostninger, som går ud over både sundheden og produktiviteten.
Indeklimaet er også begyndt at fylde mere og mere i de større certificeringsordninger og lovkravene skærpes. På sigt vil gode akustiske forhold tikke længere være et valg, men et påbud. Derfor er det vigtigt at se på hvilke positive konsekvenser et højkvalitets akustikloft kan have for trivslen, produktiviteten og den overordnede sundhed på arbejdspladsen, i institutionen eller i hjemmet.
Læs også:
Anders Gade fra firmaet Gade & Mortensen: Akustik er ikke noget, man klistrer på til sidst
Farver baseret på fire trends
Rockfons nye akustiklofter 34 Colours of Wellbeing, tager udgangspunkt i den nyeste forskning indenfor akustik og farvers påvirkning på menneskets trivsel og bygningernes indeklima.
De 34 farver repræsenterer fire vidt forskellige farvetrends, der hver især har et særligt formål:
Uncluttered Wabi-Sabi: Hylder enkeltheden og det uperfekte gennem farverne beige og lys grå.
Calm Enclosure: Reflekterer en tilbagetrækning til beroligende og omfavnende rum med levende farver, som varm gul og fyldig rød.
Biophilic Awareness: Handler om at genopbygge forbindelsen til naturen. Den udtrykker sig selv ved at bringe ”udenfor” indenfor gennem naturens farver som f.eks. blå og grøn.
Technology: Er inspireret af sammensmeltningen af menneskelig og kunstig intelligens. Den er udtrykt i et subtilt og futuristisk design, der er repræsenteret gennem rene farver som kromatisk blå og sølv.