Eksklusiv vinkælder med smuk, transparent skifervæg med LED-belysning, som tilføjer rummet en særlig stemning
Transparent skifer med belysning trækker naturen ind i indretningen
Papirtynd skifer skaber sammen med belysning nærmest en forvandling i indretningen. HH LUX samarbejder med arkitekter og designere om kundetilpassede designløsninger i det rene stenmateriale, der fås i mange farver og nuancer.
Eksklusiv skifervæg med belysning, gør at mønstret lever op i den transparente skifer op og får endnu et flot udtryk
HH LUX er specialister i design med ultratynd skifer. Den transparente skifer er et naturligt stenmateriale, der bliver trukket af skiferstenen i helt tynde ark i en tykkelse helt ned til 0,8-2 mm. Når de papirtynde ark bliver opvarmet, kan designere anvende materialet til at beklæde lamper, møbler og vægge.
Med belysning på, lever mønstret i den transparente skifer op og får endnu et flot udtryk.
Vinkælder med atmosfære
Senest har HH LUX leveret en transparent skifervæg med LED-belysning til Cintu, som har designet en privat vinkælder i en eksklusiv villa til hans kunde. Om det kreative samarbejde siger arkitekt Lars Illsøe:
– Vi har haft et spændende samarbejde med HH LUX om idéudviklingen og i fællesskab fandt vi frem til den bedste måde at løse opgaven på.
I denne opgave har HH LUX både rådgivet og monteret væggen. Andre gange står kunden selv for monteringen. Designer og ejer, Helle Haslund Hollen fortæller:
– Ud fra arkitektens oplæg ser vi, hvordan vi kan løse det bedst muligt i forhold til farver og optimering af materialebrug. Vi rådgiver om konstruktion af væggen, så den opfylder arkitektens visioner og får en optimal spredning af lys ind i rummet, så vi skaber den flotteste effekt.
Og arkitekt Lars Illsøe tilføjer:
– Der kommer flere og flere gode, flotte muligheder i det spændende skifermateriale. Det er meget fleksibelt at arbejde med i forhold til en hel sten, som vi er vant til at arbejde med og kan klart anbefales.
Elegante skiferlamper trækker naturen ind i indretning
Skifer er fleksibelt og nemt at arbejde med.
Skiferlamper trækker naturen ind i indretningen
Hos Dansk Camping Union ønskede man sig mere natur ind i indretningen af deres hovedkontor. Arkitekt Karin Lauge, Lauge Living, henvendte sig til HH LUX , som hun vidste designede lamper med skifer, som kunne fungere godt med hendes ideer:
– Den gode rådgivning, jeg får hos HH LUX, er vigtig. Især fordi deres produkter og lamper går ud over det sædvanlige. Jeg ved, at jeg kan regne med det, vi måtte have aftalt. Derudover følger HH Lux altid op på leads.
– Dansk Camping Union har fokus på at skabe ”Naturligt nærvær”. Derfor har det for mig været det gennemgående tema i hele transformationen af hovedsædet – at bringe naturen ind i indretningen, siger Karin Lauge.
- Selv om jeg ser lamperne hver dag i vores showroom, får jeg stadig denne her wow-effekt, hver gang jeg tænder dem, runder Helle Haslund Hollen af.