Tapwell vælges ud fra den æstetiske værdi
Armaturbrandet Tapwell oplever en stigende interesse på det danske marked, hvor de samarbejder med nogle af de mest toneangivende køkkenfirmaer. Nøgleordene er design, materialer og innovative overfladehandlinger.
Det er de bløde værdier, som det svenske armaturbrand, Tapwell, lægger vægt på, når de samarbejder med det eksterne designbureau Note Design Studio fra Stockholm.
De tager udgangspunkt i messing som det primære materiale i armaturerne, og i overfladebehandlingerne indgår sågar guld og platin for at skabe innovative overfladebehandlinger. Materialer, detaljer og præcision er nøgleord.
- Vores hovedfilosofi er, at man som kunde skal vælge Tapwell for følelsens skyld, da armaturer i bund og grund af relativt ukomplicerede. Det handler om basale ting som design, materialer samt overholdelse af bygningsreglementet, siger Steffen Høglund, Landechef hos Tapwell Danmark, som er en del af konsortiet Tapwell Group, hvor Haven og Bricmate også hører under.
Bricmate er specialiseret i granitkeramik til inden- og udendørs arealer og anvendes til både køkkener og badeværelser i form af fliser og bordplader samt boligens øvrige overflader.
Haven er eksklusive badeværelsesmøbler, som på lige fod med Tapwells armaturer er desgnet af Note Design Studio. Haven og Bricmate blev indlemmet for to år siden i Tapwell Danmark for at styrke positionen i Danmark.
Kompromisløshed
Uanset om det er armaturer til køkken eller badeværelse, har Tapwell alle produkter, hvor selv den mindste lille komponent er gennemtænkt i detalje og materialevalg. Deres tilgang til kvalitet er, at holdbarhed altid er det vigtigste, men det næst vigtigste er designet, tyngden og teksturen.
- Den bløde værdi og dermed følelsen af at bruge vores armaturer er grundlæggende for Tapwell. Vi går ikke på kompromis – derfor bliver vi valgt af både arkitekter, entreprenører og private, som vælger ud fra de samme parametre.
- Vi står for armaturer af højeste kvalitet og mener, at armaturet kan sammenlignes med et smykke på badeværelset eller i køkkenet, fortæller Steffen Høglund og fortsætter:
- Der er især efterspørgsel på patinerende overflader, hvor f.eks. kobberet får grønne ansporinger. Det er en meget unik overflade, som er en udbredt tendens inden for indretning i disse år.
Tapwell, som har eksisteret i snart 20 år, er blandt de markedsledende i Sverige, Norge og Finland, og produkterne taler tydeligt ind i det nordiske marked. Selv om produkterne er udviklet ud fra svenske standarder, lever alt op til det danske bygningsreglement.
- Man kan vælge Tapwell med ro i maven, da produkterne rammer plet på det danske marked, hvor man godt kan lide kombinationen af det meget rå og det stilrene. Rå poleret messing er trendy i øjeblikket, men vi har produkter, som passer ind i ethvert projekt og bidrager til et højnet helhedsindtryk. Og så er de pakket ind i et attraktivt prisniveau, slutter Steffen Høglund og anbefaler interesserede at kigge forbi deres stand på VVS-messen i 2025 fra den 21.-23. maj i Odense.