
Skab en stilren og hyggelig have med masser af liv
Når foråret rammer med fuglekvidder, solskin og spirende blomster, så rammes havefolket hurtigt af længsel efter at komme udenfor. Måske har du en have, der trænger til lidt kærlighed, eller måske er du lige flyttet et nyt sted hen, og skal til at skabe dig et personligt udendørsareal.
Hvis haven virkelig skal blive et sted, du skal nyde at være, så er det vigtigt, at den ikke blot er lidt vedligeholdt, men også at den er designet lige til din smag.
Er du til det vilde eller det pæne?
Det er mere og mere moderne at holde haven en lille smule vild, da det er til gavn for biodiversiteten og de lokale dyr. Men man kan også gavne naturen med en pæn og velholdt have, hvis det passer bedre til dig og måske din familie.
Det handler om at finde planter og møbler, der passer til din stil og dine ønsker, og som giver dig lyst til at bruge din tid udendørs. Hvis du har styr på det grønne, så kan det være, det er mere dekorative elementer, du er ude efter.
Hvis du mangler et element, der kan give elegance og ro, så er et vandspejl i haven et oplagt valg.
Lok fugle til og skab hyggelige lydeffekter
Der er mange gode grunde til at introducere vand i haven. Det kan få fugle i området til at kigge forbi til en forfriskning. Ligesom det også giver en hyggelig lyd, hvis det f.eks. regner - eller hvis du har installeret en fontæne af en art.
Et vandspejl er særligt elegant, fordi det er skabt til at være et spejl. Beholderen er derfor meget neutral og ofte designet til at være ”usynlig”. Det gør vandspejlet til et unikt og smukt indspark til haven. Fordi det afspejler sine omgivelser, har det også en meget kunstnerisk effekt.
Har du plads, så er et vandspejl først skridt på vejen til eller prikken over i’et i en veldesignet have.