Nye naturinspirerede nuancer for akustikpaneler
I-Wood Denmark lancerer nu to nye filtfarver til deres akustikpaneler – beige og brun – som supplement til de sorte og grå filtlinjer. Selvfølgelig i de velkendte høje standarder for akustik og støjreducering samt nemme montering.
Hos I-Wood Denmark går innovation og design hånd i hånd. Derfor er man begejstrede for at introducere to nye, jordnære filtfarver: beige og brun. De nytilkomne farver er en naturlig udvidelse til akustikpanelerne, der er kendt for at skabe harmoniske og indbydende rum, designet både til øjet og øret.
- Som arkitekt ser jeg et stort potentiale i akustikpanelerne med den nye lyse filt. De lyse toner sammen med træet bidrager til et roligt, varmt og imødekommende miljø. At skabe levende arkitektur og helstøbte projekter starter ved detaljen og materialet. Så det er bestemt ikke sidste gang, at vi samarbejder med I-Wood Denmark, fortæller Julie Ankjær, Kreativ chef, partner & arkitekt skala architecture.
- Nye filtfarver: Beige og brun.
- Filtmærkning: Sundhedsmærket OEKO-TEX® Standard 100.
- Brand: B-s1,d0 godkendt.
- I-Wood Denmark akustikpaneler forhandles internationalt på +15 markeder.
- Effekt ift. akustik, rumklang og støjreducering er testet i samarbejde med DTU / Force Technology.
Tone-i-tone er en trend, man ikke kommer udenom
Akustikpaneler er kendte for kontrast og markerede linjer mellem træ og mørk filt. Men i de seneste år har den nordiske indretning fokuseret mere og mere på tone-i-tone. Det er blandt andet set i hjem, hvor køkkenskabslåger og vægge i samme farve skaber en følelse af sammenhæng og ro.De nye filtfarver i beige og brun er inspireret af den trend og ønsket om at skabe en endnu tættere forbindelse mellem akustikpanelerne og de rum, de indgår i.
- Ved at introducere de varme og indbydende farver, inviterer vi naturen ind og tilbyder en palet, der perfekt komplementerer den gyldne eg, som vores kunder er så glade for. Det større udvalg af farver giver også frihed til at eksperimentere og skabe personlige udtryk i ethvert rum, siger Casper Krogh Olesen, CEO I-Wood Denmark.
Ingen uønsket flimren for øjnene
Hos I-Wood Denmark® handler det om at skabe intelligente produkter og løsninger med fokus på kvalitet og tryghed. Akustikpanelerne og deres effekt skal være designet til både øret og øjet.
Løsning: Ved at mindske kontrasten mellem finér og filt, skabes ikke kun et akustisk behageligt miljø, men også et visuelt roligt rum, som du vil elske at leve i.
- Markedet har længe været domineret af grå og sort filt i akustikpaneler, men med beige og brun ønsker vi at udfordre normen og tilbyde en ny dimension af designmuligheder. Beslutningen er drevet af, at visuel harmoni er lige så vigtig som akustisk komfort. For nogen kan kontrasten skabe en uønsket flimren for øjet, en udfordring vi adresserer ved at tilbyde en mere nuanceret farveskala, slutter Casper Krogh Olesen, CEO I-Wood Denmark.