Nemo Lighting genskaber sol og strand inde i badehotel
De ultralette Zirkol loftslamper lyser både op og ned og tilfører hotelreceptionen en lethed og elegance, der giver gæsten i Hages Badehotel en ekstra oplevelse.
Når man ankommer til Hages Badehotel bag det gamle dige i Rødbyhavn, betages man af den smukke natur og det rige dyreliv.
Hotellet, der består af en receptionsbygning og mindre huse, er smukt passet ind i naturen af Miami Ark
Inde i receptionen venter der endnu en oplevelse i form af et lyst og lækkert interiør, hvor belysningen udgør en ekstra dimension: Lette som sæbebobler ”svæver” lysende ringe gennem det højloftede lokale.
- Lamperne nærmest genskaber stemningen af sol og strand inde i bygningen, siger Peter Rietz, der er arkitekt hos DELUX DENMARK, som har leveret belysningen.
DELUX DENMARK har igennem 30 år udviklet omfattende ekspertise inden for lyssætning og hjælper kunderne med at kortlægge deres behov og finde eller skræddersy de rette løsninger.
De prisvindende Zirkol lamper i receptionen på Hages Badehotel er fremstillet af H-profiler i alu, som indeholder to LED strips, der lyser henholdsvis op og ned.
- Det omnidirektionelle lys sørger for god oplysning af hele lokalet, uanset lysindfald, siger Peter Rietz.
De runde lyskilder er ophængt i tre-fire wirer i loftet, og da disse wirer ikke er særligt synlige, opnås et ultralet og svævende udtryk.
Nemo Lighting vil interagere med arkitekter
Måske kommer vi til at se endnu mere lampedesign fra Nemo Lighting herhjemme. I hvert fald gør virksomheden sig netop nu mere synlig i Danmark og indbyder arkitekter til samarbejde.
I anledning af 3 days of Design åbner Nemo Lighting showroom i København, og for første gang i Norden præsenteres hele ”Masters” kollektionen, et unikt udvalg af lamper designet af det 20. århundredes mestre som Le Corbusier og Charlotte Perriand.
Showroom’et er en fortsættelse af Nemo Lighting’s udviklingstrend, og målet er klart: Virksomheden ønsker at interagere med arkitekter og fagfolk i det pulserende København.
Masters-samlingen er realiseret i samarbejde med Le Corbusier Foundation og Charlotte Perriand Archives og baseret på originale skitser og unikke håndtegnede prototyper. Kollektionen viser de to legendariske designeres ekstraordinære vision og designfølsomhed inden for moderne arkitektur og design.