Kantine med screen-rullegardiner.
Lette stofgardiner skaber atmosfære og dæmper lyden i kontorlokaler
Hos Clearhaus i fintechklyngen POP2 i Aarhus er medarbejdertrivsel i fokus. I den nyrenoverede bygning understøtter stofgardiner og screen-rullegardiner fra Botex det flotte, naturlige lysindfald maksimalt og dæmper akustikken.
Det er lette, transparente gardiner, der møder én i kontorbygningen Clearhaus. Måske lidt atypisk i et IT-miljø, hvor mange af medarbejderne arbejder ved skærmen. Med selvom der strømmer et dejligt lys gennem gardinerne, skærmer de samtidig for generende lys og lyd.
- Oprindeligt havde man valgt at sætte folie på glasvæggene i kontormiljøet, men medarbejderne følte sig begrænsede af folierne. Ved at erstatte folien med gardiner er gangen blevet mere indbydende, og medarbejderne i Clearhaus kan nu selv vælge, hvornår de ønsker ro og afskærmning, fortæller Erik Vinther, der er kædedirektør hos Botex, og han tilføjer:
- Clearhaus ønskede et let og transparent tekstil, der ikke var for dominerende, samtidig med at en vis mængde lys kunne trænge igennem og skabe et sundt indeklima for medarbejderne. Samtidig skulle gardinerne falde ind i bygningens æstetik. Gardinerne er syet med wavebånd for at opnå et moderne og tidløst design. Båndene skaber de smukke folder i stoffet.
Mødelokale med stofgardiner langs glasvæg ud mod gangareal, samt screen-rullegardiner i vindue.
Tekstilerne dæmper lyden i rummet, og de indvendige screen-rullegardiner giver den optimale løsning for både at afskærme for generende lysrefleksioner fra skærme og sikrer udnyttelsen af det naturlige lys i bygningen, som frit kan strømme igennem screen-vævet.
- I dag har vi generelt meget fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, og der udvikles hele tiden på akustiske gardinløsninger. Eksempelvis findes der i dag helt tynde tekstiler, vævet på en speciel måde, så gardinet kan absorbere lyden lige så godt som et tykt uldgardin, fortæller Erik Vinther.
Fleksibel og personlig afskærmning
Når Botex rådgiver til erhverv, sker det i tæt dialog med kunden og med en høj fagstolthed hos kædens gardinfagmænd – helt ned på mindste detaljeniveau, tilføjer Erik Vinther:- Vi vil gerne rådgive vores kunder i det rigtige valg ud fra, hvad man i bund og grund virkelig har behov for. Hos Botex kan vi tilbyde alverdens løsninger i alle prisklasser, men det vigtigste er, at løsningen rammer behovet og passer æstetisk ind. Vi går op i at tale med kunderne om deres tanker for lyd og lys i rummet.