Kevin Houser: Menneskeskabt lys skal kontrolleres

De fleste har nok prøvet at blive blændet af alt for skarpt lys om natten, hvis man f.eks. kører i bil på en mørk vej. Omvendt er det lige så irriterende at have svært ved at se, hvad der står på ens computerskærm eller mobiltelefon, når solen skinner fra en skyfri himmel.

Og hvem har ikke prøvet at blive vækket kl. 04.00 om en sommermorgen, hvis man har glemt at trække gardinerne for eller rullegardinet ned? Og har man prøvet at sidde otte til ti timer på en arbejdsplads, hvor belysningen – og luftcirkulationen – er forkert, ved man med garanti, hvor træt man er i hovedet, når man går hjem.

 

Professor og chefingeniør Kevin Houser fra Oregon State University. Han er desuden chefredaktør for det videnskabelige tidsskrift om belysning, LEUKOS.

Lyset i omgivelserne – både det naturlige og det menneskeskabte – påvirker os med andre ord langt mere, end vi måske regner med. 

Ovennævnte eksempler er alle forskellige aspekter af lys, hvor det er det menneskeskabte lys, som kan skabe problemer, hvis vi ikke bliver i stand til at kontrollere det bedre.

Det har den amerikanske belysningsarkitekt, ingeniør og professor, Kevin Houser fra Oregon State University i USA beskæftiget sig med i hele sin karriere.

Han er i superligaen inden forskning i belysning og har over 125 publikationer bag sig, har vundet adskillige priser, er bestyrelsesmedlem i flere foreninger som f.eks. Lux Pacifica og med i den rådgivende bestyrelse for Architectural Lighting Magazine samt medforfatter til den 10. udgave af den årlige håndbog for Illuminating Engineering Society.

 

Som Kevin Houser ser det, opstår der ofte et dilemma mellem indendørs og udendørs belysning, ligesom der både er fordele og ulemper ved menneskabt lys. Hans kongstanke er dog, at alt levende har brug for en balance mellem lyse dage og mørke nætter, så man er nødt til at kunne kontrollere det menneskeskabte lys.

 

-  Selv om lys er noget af de vigtigste for livet på jorden – i form af fotosyntesen – er der i lige så høj grad brug for mørke. Både mennesker, dyr og planter har brug for lyse dage og mørke nætter, da vi påvirkes af begge dele fysiologisk og mentalt.

Vi sover og præsterer bedre, hvis vi udsættes for den rigtige balance mellem lys og mørke, siger Kevin Houser, som understreger, at der selvfølgelig både findes smukke udendørsmiljøer med menneskabt lys, men også det modsatte med ubehageligt, skarpt og blændende lys.

 

Fra analogt til digitalt lys

Det behagelige lys har ifølge Kevin Houser en god farvegengivelse, som giver en god fornemmelse for brugerne. Men hvad kendetegner påvirkningen af menneskabt lys i det bebyggede miljø? Til det spørgsmål lyder Kevin Housers svar, at vi mennesker kan anvende og styre lyset på fire måder: 1) Intensiteten, 2) Spektret, 3) Timingen og 4) Distributionen.

 

-  De fire variabler kan man f.eks. observere på en parkeringsplads, hvor man f.eks. kontrollerer, om lyset skal være tændt eller slukket. Lyset behøver kun at tænde, når der kommer en bil.

Dernæst kan vi styre det i forhold til farvegengivelsen og en timingfunktion, ligesom vi kan vælge, om lyset skal dække et lille eller stort område, siger Kevin Houser og påpeger, at det er disse fire områder, som en ingeniør inden for lysdesign arbejder ud fra. 

Der er i løbet af de senere års udvikling inden for brugen af menneskabt lys, sket et skift fra analogt til digitalt lys, og det giver mange muligheder for, at man kan kontrollere lyset via computere og ikke via knapper på væg eller lampe.

 

- Der er mange spændende muligheder i dag for at designe det menneskeskabte lys, men det er altafgørende at forstå, at man ikke må sammenligne designet lys i bygninger med det naturlige lys i naturen. I moderne urbane miljøer er nætter blevet lysere og dagene mørkere, hvilket forstyrrer dyr og planter, forklarer Kevin Houser og fortsætter:

 

- I millioner af år har folk brugt mest tid udenfor om dagen og sovet om natten. Men statistik fra USA viser, at befolkningen opholder sig 90% af deres vågne timer i menneskabt lys og 10% i naturligt lys. Det påvirker os biologisk, og derfor bør vi implementere en strategi for lysdesign, så lyset tager hensyn til det omkringliggende samfund.

Hensyntagen og falsk tryghed

Det er ikke kun mennesker, som påvirkes af både menneskeskabt og naturligt lys inde og ude. Det gør dyr og planter i naturen også, og Kevin Houser nævner eksempler med dyr, som i deres habitat bliver forstyrret af menneskabt lys. Forskning viser, at adfærden hos både fisk og flagermus påvirkes negativt i forhold til deres jagt på føde og i deres parringsmønstre.

- Alle ved, at insekter tiltrækkes af lys og især blåt blinkende lys, og det er et faktum, at menneskabt lys har vidtrækkende konsekvenser for økosystemet.

Washington Glasmuseum

Fugleovervågningstjenesten, BirdCast, gør nu en indsats for at hjælpe trækfugle ved at slukke projektører, så man undgår store mængder af døde fugle, som resultat af at de flyver ind i mure på grund af forvirring, fortæller Kevin Houser, som også påpeger problemet med nyklækkede havskildpaddeunger, der normalt orienterer sig efter månen, men risikerer at gå den forkerte vej – mod en lysende gadelampe.

Det problem tager mange kystbyer nu højde for ved at slukke gadelamper om natten. Men et andet problem er, at menneskabt udendørs lys ofte er populært blandt folk generelt, da man forbinder det med tryghed.

- Folk forbinder oplyste gader med sikkerhed, ligesom de forretningsdrivende er glade for dets effekt kommercielt set. Oplyste gader og stræder med butikker betyder, at folk kommer efter mørkets frembrud.

Så menneskabt lys har mange fordele, men kun til en vis grænse, da det ikke forhindrer kriminalitet, men flytter problemet til andre områder.

Fordelen ved lys er, at fodgængere kan se, hvor de går, siger Kevin Houser og understreger, at mere lys ikke altid er bedre end mindre lys.

 

- Mere lys er ikke lig med større indtjening eller mere sikkerhed. Tilgangen bør i stedet være, at man finder den rette mængde belysning. Den første og vigtigste strategi er derfor ikke at overbelyse/blænde.

Lys skal kun være tændt, når vi når har brug for det. Det behøver ikke være tændt fra solnedgang til solopgang, men måske kun i de første aftentimer, hvor folk er på vej hjem.

Konstant lys ikke nødvendigt, da det skaber ubalancer for mennesker og dyr, forklarer Kevin Houser om den næst vigtigste strategi.

Den tredje vigtigste strategi er at distribuere lyset korrekt. Det vil sige ifølge Kevin Houser sige, at vejbelysning kun skal være rettet mod vejen – og ikke oplyse folks soveværelser i nærheden eller markerne i nærheden.

Det er heldigvis relativt nemt at imødekomme den sidste strategi ved f.eks. at opsætte persienner og sikre, at belysning ikke generer omgivelserne og derfor har en positiv effekt på dyrelivet.

 

Bevidsthed er afgørende

Som belysningsarkitekt og ingeniør ser Kevin Houser sin vigtigste rolle som at være bevidst om, hvordan det bebyggede miljø og det menneskeskabte lys spiller sammen, da begge påvirker alt levende på jorden.

 

- Selv prisvindende belysningsprojekter I det bebyggede miljø kan få mig til at krympe tæer, som f.eks. lys under broer, så fisk forstyrres i deres habitat. Det handler ikke om ond vilje, men om en vis form for naivitet, hvor lysdesignere og deres kunder har en tendens til at prioritere det visuelle output frem for at overveje de potentielt negative konsekvenser, siger Kevin Houser og fortsætter:

The Narrows Bridge at night, Tacoma, Washington

- Dommere i konkurrencer om lys er ofte andre designere, som desværre fortsætter ud af en vej, hvor man ikke tager hensyn til de økoogiske konsekvenser.

 

- Jeg er nok ikke den eneste, der overvejer disse spørgsmål, men for mig er det vigtigt, at vi alle tænker over, hvordan vi med belysning påvirker både mennesker og dyr. Vi bør fokusere på størrelsen af bebyggende miljø, da mennesker i den udviklede verden opholder sig mest der. Derfor er bygninger vigtige set i forhold til lys og luft osv., siger Kevin Houser og fortsætter:

 

- Sundhed og sikkerhed er nummer et i forhold til bygninger, da de ændrer os via vores ophold og interaktion med dem. En bygning kan i den grad påvirke vores helbred og få sundhedsmæssige konsekvenser.

På den anden side handler det også om planetens fremtiden, da statistik viser, at bygninger i USA står for 40 % af det samlede energiforbrug.

Kevin Houser anbefaler derfor, at man samfundsmæssigt tager det langsigtede perspektiv alvorligt og tænker over, hvordan mennesker, planeten og økosystemet er tæt forbundet.

Der er nødt til at være en balance mellem lys og mørke, da det er bedst for måde mennesker og dyr.

 

- Vi sover ganske enkelt bedre i mørke og performer bedst i dagslys. Så vi skal kigge på, hvordan vi bedre kan kontrollere det menneskeskabte lyst ved at skabe mønstre og rytmer i det.

Det er måske ikke alt, der skal oplyses. Vi må spørge os selv om, hvad har vi egentlig har brug for? Og hvordan vi kan skabe det hensyntagende lys, slutter Kevin Houser, som i sit eget hus har 2/3 af taget som ovenlysvinduer.