Dit næste indretningsprojekt
Når solen skinner ind af dine nypudsede vinduer og lyser stuen op, så kan du nok godt genkende følelsen af at få lyst til at indrette, omrokere og istandsætte dit hjem. Uanset, om det er baggangen, køkkenet eller stuen, som trænger til en opfriskning, så er der utallige muligheder for, hvordan du kan indrette dit hjem. Det kan være, at du har brug for at gemme de lidt mere praktiske ting væk - måske skal du have bygget en skjuler omkring din luft til vand varmepumpe - ellers så skal du have købt dig et par store flotte gardiner. Mulighederne er mange, så læs med her og bliv inspireret til, hvad du skal give dig i kast med.
Boligen er fuld af indretningsideer
Indretningen kan både være praktisk og inspirerende - og faktisk også på samme tid. Der er nemlig ingen som siger, at hverken din radiatorskjuler eller din kasse omkring varmepumpen, skal være kedelige og firkantede. Det kan være, at du kan bygge dem i noget flot træ eller male dem hvide. Så kan den solide kasse tjene til formål som et lille bord. Måske kan du stille en flot vase på den med en buket fra haven? Eller en flot lysestage med lys som kan brænde i de sene aftentimer? På den måde udnytter du faktisk en praktisk foranstaltning til at indrette din bolig.
Husk den røde tråd
For mange kan det virke som et uoverskueligt projekt at indrette deres bolig. Men slå koldt vand i blodet. Så længe du bevarer en rød tråd mellem de forskellige elementer i hvert enkelt rum, så kan det sjældent gå helt galt. Hvis du har fået blod på tanden og er klar til at give dig i kast med indretningen i din bolig, så er det bare i gang. Lav nogle fine skitser, bladr igennem et boligmagasin eller to og gå i gang.