SL 436
Dansk møbelproducent udfordrer eget formsprog
Under 3 Days of Design præsenterede Søren Lund to helt nye modulsofaer, hvor man introducerer et lavere, blødere og mere loungepræget udtryk i kollektionen.
Søren Lund Møbler udvider kollektionen med to nye modulsofaer, SL 826 og SL 436, der viser en ny side af det danske møbelbrand. Begge modeller er skabt med en lavere silhuet, generøs komfort og en mere uformel tilgang til indretning, uden at give slip på det håndværk, den kvalitet og den danske produktion, der kendetegner Søren Lund Møbler. Sofaerne produceres på virksomhedens egen fabrik i Danmark, hvor de sys, polstres og betrækkes med respekt for klassiske håndværkstraditioner.
Med de nye sofaer ønsker Søren Lund Møbler at skabe møbler til den moderne måde at bruge hjemmet på. Her er sofaen ikke kun et sted at sidde, men et sted at synke ned, strække sig ud, samle sig, tale længe eller være stille sammen.
SL 436
– Det er ikke vores sædvanlige sofa. Og netop derfor var den vigtig at skabe. Vi har ønsket at arbejde med et lavere, blødere og mere generøst formsprog, der taler ind i en ny måde at bruge hjemmet på, siger Anette Døssing hos Søren Lund Møbler.
SL 826 –Luksuriøs og afslappet lounge stemning
SL 826 er den af de to nye sofaer der bryder mest med Søren Lunds klassiske og velkendte design. Med sin lave profil, ekstra dybe siddekomfort og generøse proportioner markerer den et nyt og mere uformelt formsprog fra Søren Lund Møbler.Sofaen er skabt til afslapning og nærvær. De bløde puder og næsten daybed-lignende proportioner giver SL 826 karakter af en moderne komfort - et møbel, man ikke blot sætter sig i, men bliver i.
Designet trækker på en international loungeforståelse med inspiration fra moderne designhoteller, italienske living landscapes, japansk lav møbelkultur og den nye bølge af soft minimalisme, hvor møbler ikke længere står ranke og formelle, men inviterer til afslapning og uformel luksus.
Samtidig er SL 826 forankret i Søren Lund Møblers tradition for dansk håndværk, materialekvalitet og møbler skabt til at holde. Den modulære opbygning giver frihed til at skabe alt fra en afslappet chaiselongue til frit og enkeltstående moduler.
SL 826
SL 436 – skandinavisk ro med arkitektonisk lethed
SL 436 er mere den moderne klassiker. Lav i udtrykket, men lettere og mere arkitektonisk i sin fremtoning. Med slanke stålben, rene linjer og markante armlæn forener sofaen skandinavisk ro med et præcist og karakterfuldt formsprog.Designet trækker inspiration fra 60’ernes og 70’ernes møbelarkitektur, hvor proportioner, materialer og konstruktion fik lov at stå tydeligt frem. Hos SL 436 er udtrykket ført ind i en nutidig kontekst med fleksibel modulopbygning, bløde puder og generøse siddeflader.
De slanke ben løfter sofaen fra gulvet og giver den et let udtryk, mens de markante armlæn skaber balance og karakter. Resultatet er en sofa med ro i linjerne, flotte detaljer og god komfort.
Begge sofaer produceres på Søren Lund Møblers fabrik i Danmark og viderefører virksomhedens fokus på kærlighed til designet, respekt for håndværket og kvalitet, der holder i både form og funktion. Begge modeller er designet af Søren Lunds Design Team.
Se nye designs og læs flere artikler om udviklingen inden for den danske møbelbranche
